Skatteekspert: Pendlere skal være opmærksomme

Hvordan skal man forholde sig til kørselsfradrag, når man arbejder hjemme? Skatteekspert Nikolaj Sigvard giver råd

Bor man i udlandet og arbejder i Danmark, eller pendler man til arbejde, kan det være en fordel at være opmærksom på forskudsopgørelsen, nu når mange arbejder hjemmefra. Foto: Philip Davali
Bor man i udlandet og arbejder i Danmark, eller pendler man til arbejde, kan det være en fordel at være opmærksom på forskudsopgørelsen, nu når mange arbejder hjemmefra. Foto: Philip Davali

Meget er kastet op i luften i denne tid, hvor en stor del af danskerne arbejder hjemmefra.

Og det kan også få betydning for den skat, vi skal betale, fortæller konsulent og skattekekspert Nikolaj Sigvard.

For særligt udlandsdanskere vil hjemmearbejdet kunne få nogle skattemæssige konsekvenser.

- Hvis man pendler fra Sverige til Danmark og arbejder i Danmark, kan det have betydning, siger Nikolaj Sigvard.

Han forklarer, at hvis man arbejder minimum 50 procent af tiden i Danmark i løbet af en tremåneders periode, så skal man kun betale skat af sin lønindkomst til Danmark.

- Hvis man ikke kan opfylde dette, fordi man må arbejde hjemmefra i Sverige, risikerer man at skulle betale skat af sin lønindkomst i både Danmark og Sverige, hvilket gør det hele noget mere rodet.

- Herudover vil man kunne gå glip af en række fradrag i Danmark, som man tidligere var berettiget til. For eksempelvis på de renteudgifter man betaler i Sverige, siger Nikolaj Sigvard.

Ekstra Bladet Helpdesk forsøger de kommende uger at skaffe læserne svar på de vigtigste emner, der berører deres liv under corona-krisen. Foto: Ole Steen Samfund - 21. mar. 2020 - kl. 18:20 Cheføkonom om coronakrisen: - Tag den lige med ro

Kørselsfradrag
For den helt almindelige lønmodtager er der ikke den store forskel, selvom arbejdspladsen holder lukket.

Men er man pendler, kan det være en god idé at justere sit kørselsfradrag i forskudsopgørelsen, når krisen er forbi.

- I den periode, man arbejder hjemmefra, er man selvfølgelig ikke berettiget til kørselsfradrag.

- Hvis du har haft et for højt fradrag i den tid, du har arbejdet hjemme, og derfor har betalt en for lav skat, kan du justere fradraget efterfølgende. Så får du bare en lidt højere skatteprocent i årets resterende måneder, siger Nikolaj Sigvard.

Dansk politik - 25. mar. 2020 - kl. 21:56 Sort hul forude: Chokbølger rammer dansk økonomi

Hjemmearbejdsplads
Selvom man måske skulle tro, at der ville være fradrag at hente ved det hjemmekontor, som mange lønmodtagere har indrettet sig, er der ifølge Nikolaj Sigvard desværre ikke lyse udsigter.

- Skat er meget strikse i kravene til hjemmearbejdsplads. At du har et kontor derhjemme, er ikke noget, der som udgangspunkt berettiger til et fradrag, siger han.

Dog er der enkelte erhverv, der kræver remedier, som man ikke bruger privat, der kan berettige til fradrag. Det gælder for eksempel, hvis man arbejder med forsøg i et hjemmelaboratorium.

Fradraget er dog ganske småt, mener Nikolaj Sigvard.

- Fradraget som lønmodtager er kun op til 6300 kroner, og deraf vil du spare omkring 26 procent i skat, siger han.

30 kommentarer
Vis kommentarer