Skattestyrelsen afslører millionsnyd på ny metrolinje

Flere hundrede selskaber afsløret i fusk med skattekroner og løn-svindel med det nye underjordiske milliard-byggeri

Metrobyggeriet har været plaget af skandaler - her er fem af de største. Video: Martin Ekelund.

Under hovedstadens nye metrolinje Cityringens byggeperiode har flere hundrede selskaber på metroen snydt den danske stat for 51 millioner skattekroner over en fireårig periode.

Det skriver Fagbladet 3F, som har fået aktindsigt i dokumenter fra Skattestyrelsen, der gennem fire år har kørt en særlig indsats mod skattesvindel på Cityringen - blandt andet for at bekæmpe sort arbejde.

- De høje tal viser, at der for alvor ikke har været orden på skatten hos metroens firmaer. For mig afslører det, at de reelt har forsøgt at svindle med reglerne og dermed skatten, siger skatteekspert Torben Bagge til 3F.

Samfund - 29. sep. 2019 - kl. 10:58 Her er Metroens mange møgsager

Skattesvindlen har været en måde at få omkostningerne ned for mange af metroens byggeselskaber. Mange af selskaberne er udenlandske - og kan derfor udnytte EU's indre marked til svindel.

Blandt andet betonfirmaerne Cipa og Cinterex er blevet taget i skattesvindel undervejs i byggeprocessen.

De to firmaer står bag lønsvindel af deres ansatte for i alt 38 millioner kroner.

Samfund - 26. sep. 2019 - kl. 17:45 Premiere: Første tur i den nye metro

Næstformand i 3F Byggegruppen, Palle Bisgaard, mener, at det er et tegn på, at det er danskerne, der betaler regningen, når der svindles på store byggerier som Cityringen.

- Tallene her er ufatteligt høje, men problemets omfang er langt større. Vi ser desværre, at denne adfærd er blevet kopieret på mange andre byggerier, efter at det opstod på Cityringen, især blandt italienske selskaber, siger næstformanden til fagbladet.

Desuden fortæller han, at mange italienske selskaber har en ordning, hvor de ansatte får deres løn udbetalt i Italien for at slippe for at betale skat i Danmark.

Italiensk forbindelse
Det italienske konsortium Copenhagen Metro Team (CMT) har hovedentreprisen på at bygge Cityringen.

CMT har hyret de udenlandske firmaer, som arbejder på Cityringen.

Firmaets vicedirektør, Sigurd Nissen-Petersen, afviser, at CMT skulle have et særligt ansvar for at uddanne og opfordre deres underentreprenører til at overholde dansk lovgivning.

- Vi har en klar forventning om, at alle virksomheder på dette projekt svarer den skat, de skal. Hvis det ikke er tilfældet, så er det en sag for myndighederne, siger han.

Hos Metroselskabet har man løbende givet skatterådgivning til firmaerne.

- Alle aktører på vores projekter skal overholde loven. Hvis der udestår problemer med manglende skattebetalinger, er det en sag for skattemyndighederne at få dette løst, siger direktør Louise Høst.

Søndag eftermiddag åbner den nye Metro Cityringen for passagerer.

1 af 2 Foto: Metroselskabet/Ditte Valente
2 af 2 Foto: LIselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
217 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere