Skeletter: Også børn endte i mosen

Har de mange detaljerede moseskeletter i Danmark fået for lidt opmærksomhed? I et nyt studie har danskere forskere beskrevet ti skeletter, der er blevet lagt i moser i Nordjylland

Tænder kan blandt andet afsløre alderen på den afdøde. Her er det tænderne fra VMA 892, et blot 8-årigt barn, som har endt sine dage i en mose Foto: Foto: Tina Christensen/
Tænder kan blandt andet afsløre alderen på den afdøde. Her er det tænderne fra VMA 892, et blot 8-årigt barn, som har endt sine dage i en mose Foto: Foto: Tina Christensen/

De fleste kender Tollundmanden og Grauballemanden.

Mosens helt særlige sure og næringsfattige miljø har bevaret deres hud og sammensunkne kroppe, så man mere end 2.000 år efter deres død stadig kan se deres ansigtsudtryk.

Nu fortæller danske forskere historien om ti forsømte moseskeletter fra Vesthimmerland i Nordjylland, skriver Videnskab.dk.

Moseskeletter har i modsætning til moselig bevaret deres knogler, men til gengæld er deres hud og hår gået til grunde. Alligevel gemmer skeletterne potentielt på masser af hidtil ukendt viden.

- Ni ud af ti af de skeletter, vi nu har undersøgt, er aldrig før blevet beskrevet i videnskabelige tidsskrifter, selvom de er fundet før 1952.  Det er synd, for tilsammen kan de fortælle os flere sider af historien om de mennesker, der blev udvalgt til at blive lagt i mosen, siger Karin M. Frei, der er forskningsprofessor ved Nationalmuseet.

Det nye studie er netop udkommet i tidsskriftet Journal of Archaeological Science, hvor danske forskere beskriver de ti skeletter, der er blevet lagt i moser i Nordjylland i tidsperioden mellem yngre stenalder og helt frem til jernalderen.

Traditionen med at smide mennesker i mosen eller ofre dem spænder over flere tusind år og adskillige tidsaldre. Men det er stadig et mysterium, hvem der blev udvalgt til at ende sine dage i mosen og hvorfor.

Tidligere har man troet, at det var kriminelle, der skulle straffes. Men blandt de nyligt undersøgte skeletter er to børn på henholdsvis seks og otte år samt en kvinde med et tydeligt handicap.

- Jeg tror ikke på forklaringen om, at de var kriminelle. Ikke når det drejer sig om små børn og en kvinde, hvis lårknogle stak så skævt ud til siden, at hun må have haft meget besvær ved at gå, siger Bjarne Henning Nielsen, der er forskningschef og museumsinspektør ved Vesthimmerlands Museum og førsteforfatter på den videnskabelige artikel.

Kvinden, der i studiet kaldes VMA 2367, har også det mere mundrette navn Gøttrupkvinden.

Hun led af en mærkværdig lidelse, hvor hendes ene lårbensknogle stak 90 grader ud fra hoften, og det var tilsyneladende ikke en skade, hun fik i forbindelse med døden.

Når man kigger ned over de ti skeletters sygejournal i det nye studie, kunne man godt få det indtryk, at de var en gruppe skravl.

Infektioner, leddegigt, rådne tænder, ødelagte knæ og en deform hofte. Men eksperterne vurderer, at skeletterne ikke har været i en dårligere tilstand end gennemsnitsbefolkningen.

Læs også:

Oplev menneskets vilde historie i Grauballemandens nye hjem

 

42 kommentarer
Vis kommentarer