Skete af sig selv: Født som dreng, nu er Charli kvinde

Charles Darling blev født som dreng, men udviklede i puberteten store bryster, som blev siddende. Charles har en sjælden sygdom, og nu lever den tidligere 'han' som en kvinde ved navn Charli

Charli Darling er i dag 38 år og lever som kvinde (Foto: Caters)
Charli Darling er i dag 38 år og lever som kvinde (Foto: Caters)
Følg Samfund

Det sker for en tredjedel af alle drenge, at de udvikler små bryster, når de kommer i puberteten. For størstedelen forsvinder brystvævet igen, men ikke hos nu 38-årige Charles Darling fra Manchester i England, der nu lever som kvinde med navnet Charli.

Da hun var 13 år gammel, og hendes venners stemmer gik i overgang, begyndte hun i stedet at udvikle bryster. Hun fik ikke noget adamsæble, og hendes hofter begyndte også at forme sig som en kvindes.

- Jeg følte mig slet ikke som en mand. Min søster, der er et år yngre end mig, udviklede bryster på samme tid som mig, og det var meget mærkeligt, siger Charli Darling til Daily Mail.

Tankerne ændrede sig også
Charli Darling vidste slet ikke, hvordan hun skulle forholde sig til ændringerne på hendes krop. Hun blev jo født som dreng med både penis og testikler, men hun begyndte i højere og højere grad at føle sig som det, kroppen udviklede sig til. Hun følte sig som en kvinde.

- Jeg så ikke en mand, når jeg kiggede mig i spejlet, og jeg følte mig som en kvinde, siger Charli.

Da Charli var 18 år gammel, fik hun konstateret klinefelter syndrom - hele grunden til, at hendes krop opførte sig, som den gjorde. Klinefelters syndrom er en fejl i arvemassen, som sker under celledelingen, mens man er et foster. Ved en fejl får en ud af hvert 660. drengefoster et ekstra x-kromosom.

Det er det kromosom, som gør, at drengene ikke går i puberteten som andre drenge.

- Jeg besluttede mig ikke for at være en kvinde - jeg voksede naturligt til at blive en kvinde på grund af klinefelters, siger Charli til Daily Mail.

Familien var ikke glade
Hendes familie var dog ikke lige så glade for transformationen, så da Charli var 18 år, tog hun hjemmefra i mandetøj, men skiftede til kvindetøj på et offentligt toilet. Det var dog ikke alt. Familien syntes også, at Charli skulle få opereret sine bryster væk. Det fik hun gjort som 21-årig.

- Jeg gik med til operationen for at glæde min familie.

Brysterne voksede dog naturligt tilbage igen, og samme år mødte Charli en person, som var født hermafrodit.

- Det åbnede mine øjne for, at jeg ikke var mærkelig, og selv kunne bestemme, hvilket køn jeg ville leve som, siger Charli.

Nu har Charli genopbygget sit liv, og hun føler sig både tilpas og tilfreds.

- Jeg har gået igennem rigtig meget for at nå hen, hvor jeg er nu, men jeg er en stolt og stærk kvinde.

Charli skal senere i år deltage i en skønhedskonkurrence for transkønnede i England.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind