Skete også i 2006: Derfor hedder det en hundredårshændelse

Det ekstreme vejr onsdag blev omtalt som en 'hundredårshændelse,' blandt andet fordi ordet er knyttet til specifikke havne og ikke til hele landet, forklarer DMI

Brandvæsenest i Frederikssund på overarbejde. (Foto: Jakob Jørgensen)
Brandvæsenest i Frederikssund på overarbejde. (Foto: Jakob Jørgensen)

Hvordan kan noget være en hundredårshændelse, når det også skete i 2006? Mange læsere har stillet det spørgsmål, efter stormfloden onsdag væltede ind over det sydlige Danmark. Svaret er ikke så kompliceret. Ordet er nemlig ikke ment til at dække hele landet, men enkelte havne, forklarer oceanograf fra DMI Jacob Woge Nielsen.

- Man tager alle målinger fra en given havn. Så ser man på, hvad vi har af erfaringer på de her steder, og hvad der har været af alvorlig højvande der. Man ser på, hvor høje de har været og hvor hyppige. Og ud fra det vurderer man, hvilket niveau, vi må forvente, vil blive overskredet hver 20., hver 50., og hvert 100. år, siger oceanografen.

På enkelte steder
En hundredårshændelse er altså en matematisk beskrivelse af, hvor sjældent noget forekommer. Det vil sige hvor sjældne målingerne skal være, før de statistisk først optræder igen 100 år senere. Men det handler kun om data fra enkelte målingsstationer - for eksempel ved en havn - og ’hundredårshændelsen’ dækker altså ikke nødvendigvis hele landet.

- En hundredårshændelse gælder ikke for hele Danmark. Det gælder for enkelt lokalitet. Nu kan man sige, at Urd og Bodil ramte i Roskilde. Det har ikke noget at gøre med hundredårshændelser i Aabenraa. Det er to helt adskilte ting, forklarer oceanografen.

Se også: OVERBLIK: Så hårdt blev Danmark ramt af vandmasserne

En kat - fanget i vandmasserne - reddet fra en pæl. (Foto: Privat)
En kat - fanget i vandmasserne - reddet fra en pæl. (Foto: Privat)

Læs historien om katten her.

Sværere at vurdere
Der er data for de seneste hundred 100 år fra omkring ti stationer i landet, forklarer Jacob Woge Nielsen. Og det gør det nogenlunde sikkert at udtale sig om, hvornår noget er en tyveårshændelse, lidt sværere at vurdere en hundredårshændelse.

- Man får stillet nogle ligninger op, der beskriver det. Ud fra de ligninger kan man sådan set også sige, hvad en 200-årshændelse, en 1000-årshændelse eller en 10.000-årshændelse er. Der er ikke noget rent matematisk i vejen for, at man kan forlænge det til ud i fremtid. Men estimaterne bliver naturligvis mere og mere usikre, forklarer oceanografen.

Netto i Stege kæmper mod vandmasserne. (Foto: Per Rasmussen/Polfoto)
Netto i Stege kæmper mod vandmasserne. (Foto: Per Rasmussen/Polfoto)

Se også: Kæmpe galleri: Her er jeres dramatiske billeder fra stormfloden

Så stor er chancen
Der findes hundredårshændelser for meget andet end vandstand, som har været i fokus det seneste døgns tid.

- Det findes for nedbør, vindstyrke, bølgehøjde, for temperaturer. Og metoden er sådan set den samme. Den kan ikke ’se’, hvilke data, man benytter. Man har en tabel over de mest ekstreme hændelser, og dem hælder man i analyseapparatet, siger Jacob Woge Nielsen.

Generelt er hundredårshændelser sjældne. Det er de, fordi stationer trods alt står rimelig tæt herhjemme.

- Hvis vi har en storm, så rammer den jo mange af vores 15-20 stationer samtidig. De er ikke uafhængige. Har vi en hundredårshændelse i Gedser, så har vi det også i Rødby. De ligger ikke så langt fra hinanden.

Faktisk kan man godt sætte meget konkrete tal på, hvor stor sandsynlighed der er for, at vi oplever en hundredårshændelse. Det handler om de modeller, man bruger for udregningen.

- Chancen for at få en hundredårshændelse i løbet af 100 år i en given havn er 63 procent. Der er ikke 100 procents chance for at få en hundredårshændelse på 100 år. Det er et helt generelt tal. Der er også 63 procents chance for at få en tyveårshændelse i løbet af tyve år, siger oceanografen.

Se også: Terkel i knibe under stormflod: Der røg ét af hans ni liv

15 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere