Skilsmisser rammer særligt yngre søskende hårdt

Et brud mellem forældre kan have livslange konsekvenser for særligt yngre søskende, viser nyt studie

En skilsmisse kan have store konsekvenser for søskendes fremtid, alt efter hvor gamle de er, når forældrene går fra hinanden.

Det viser et nyt studie fra Rockwool Fonden, skriver Kristeligt Dagblad.

Skilsmisse kan ifølge rapporten resultere i dårligere karakterer og øge risikoen for at begå ungdomskriminalitet og ende uden uddannelse.

- Skilsmisser er selvfølgelig en privat sag for forældrene, men når det alligevel er relevant i et forskningsmæssigt perspektiv, så skyldes det især, at det har betydning for børnenes udvikling og muligheder for at få en uddannelse.

- Derfor er det en problemstilling, som vi som samfund er nødt til at forholde os til, siger forskningsleder ved Rockwool Fonden Eskil Heinesen til Kristeligt Dagblad.

Resultaterne bygger på oplysninger om flere end 15.000 danske skilsmissefamilier med minimum to børn.

I rapporten er en skilsmissefamilie både forældre, der formelt er blevet skilt, og forældrepar, der er gået fra hinanden uden at have været gift.

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere