Skole dropper at give lektier for: Det er 'alt for stressende'

Alle skolens elever undtagen én årgang slipper for lektier resten af skoleåret

En skole i England laver et forsøg, hvor eleverne ikke får lektier for. Er det en god idé? Foto: Colourbox
En skole i England laver et forsøg, hvor eleverne ikke får lektier for. Er det en god idé? Foto: Colourbox

Fra nu og frem til skoleårets slutning skal alle eleverne bortset fra 6. årgang på Littletown Primary Academy i Honiton i England prøve noget helt nyt.

Skolen har besluttet, at eleverne som et forsøg ikke skal have lektier for, fordi det er for stressende.

I stedet for at få hjemmearbejde for, bliver eleverne bedt om at bruge noget tid på læsning derhjemme. Det skriver Midweek Herald.

Skoleleder David Perkins fortæller, at beslutningen er baseret på research og på konsultationer med både børn, lærere og forældre. Ifølge beskeden, han har sendt ud til forældrene om det nye lektiefri-tiltag, viser undersøgelser, at skriftligt hjemmearbejde ikke har nogen stor uddannelsesmæssig gavn, men i stedet kan forårsage stor stress i familierne.

Tyve minutters daglig læsning har til gengæld, lyder det, den mest gavnlige effekt på eleverne.

- Læsning er grundlaget for al anden læring. At fremelske en kærlighed til det gør vores børn klar til et liv fyldt med eventyr og spænding, og vil gøre dem i stand til at blive ved med at lære gennem hele livet, siger Cathy Binmore, der underviser i læsefærdigheder, til det lokale medie.

Researchen, som skolen har lagt til grund for at skrotte lektierne, viser desuden, at den bedste måde børn kan blive bedre til matematik er ved at øve tabeller. Dette vil de, ligesom med læsning, blive opfordret til at gøre derhjemme.

En fem-årig pige blev grinet ad og peget på, da hun var på vej ombord på et fly med sin mor. Mobningen skyldtes, at hun har et meget specielt navn.

7 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere