Skole forbyder drenge at gå i shorts - men de må gerne have nederdel på

Eleverne har to muligheder: Tag bukser eller nederdel på

Foto: Arkivfoto/Shutterstock.
Foto: Arkivfoto/Shutterstock.

Sommeren brager igennem, og når vejret er godt, kalder det utvivlsomt på sommertøjet.

På Chiltern Edge School i Storbritannien har eleverne skoleuniformer, men nu har skolen forbudt, at eleverne er iført shorts i undervisningstiden. Indtil nu har drengene været iført shorts, mens pigerne har haft mulighed for at tage nederdel på.

Nu er det kun tilladt at have enten bukser eller nederdel på - og det gælder både pigerne og drengene.

Det skriver flere britiske medier, heriblandt Independent, Daily Mirror og Daily Mail.

Alastair Vince-Porteous, der er forælder til en dreng på skolen, spurgte, om sønnen i det mindste måtte have skræddersyet shorts på, men det kunne der ikke blive tale om.

- Jeg ved fra tidligere, at man på andre skoler har kunnet tage nederdel på, så jeg spurgte, om min søn måtte det, og det sagde skolen ja til, fortæller han til Daily Mail.

Ændringen er en del af skolens kønsneutrale politik i et forsøg på at hjælpe transseksuelle elever til at føle sig tilpasse.

- Med forældrenes støtte besluttede Chiltern Edge i september 2017 at få en mere formel uniform. Det har været en succes, siger Moira Green, der er repræsentant for skolen, til Daily Mail.

74 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere