Skole hårdt ramt: 17 syge i én børnehaveklasse

På Gladsaxe Skole har de aldrig været så hårdt ramt af sygdom som lige nu

Se og hør interviewet med Tony Goldman her (Video Jonas Olufson)

I indskolingen på Gladsaxe Skole kan man for alvor mærke influenzaens indtog.

– Det er helt vildt. Vi har aldrig oplevet noget lignende med influenza før, Det er nærmest udtagelsestilstand, siger Tony Goldman, der er skolepædagog i indskolingshuset for 0. og 1. klasser på skolen.

Se også: Danskerne lagt ned: Sådan er vi ramt af influenzaen

I børnehaveklassen 0.D var der tirsdag kun fem raske elever ud af 22, mens dr var ti i går. Billedet er næsten det samme i de andre klasser.

I denne klasse var der kun fem raske børn i tirsdags. I går var de dog oppe på ti børn ud af 22. Foto: Jonas Olufson
I denne klasse var der kun fem raske børn i tirsdags. I går var de dog oppe på ti børn ud af 22. Foto: Jonas Olufson

Når det bliver SFO-tid, så har der typisk kun været 80 børn klokken 14.45 mod normalt 150 elever.

Tony Goldman fortæller, at influenza-tilfældene startede i sidste uge. Der er to små etager på skolen, og torsdag og fredag var det førstesalen, der var ramt, mens det i denne uge har bevæget sig ned, så det er stueetagens tur.

Personalet går fri
Han fortæller, at nogle af børnene er kommet i skole og bare har været lidt småsløje.

– Den giver ikke feber med det samme, så nogle er kommet bare med lidt forkølelse, der går over i feber. Og så må vi ringe dem hjem, siger Tony Goldman.

Se også: 13 indlagt på intensiv med influenza

De kan godt mærke, at det er en influenza, der særligt rammer børnene, for personalet er stort set ikke sygemeldt.  Og selvom de mange syge børn giver udfordringer i forhold til at tilrettelægge undervisningen, så alle kan følge med, så er der også en lille fordel midt i epidemien.

- Faktisk har vi lige pludselig mere tid til det enkelte barn. Så det er jo lidt luksus, siger han og fortæller, at de også bruger epidemien til at genopfriske, hvordan man kan forsøge at undgå at blive syg.

– Vi har fokus på, at vi skal have vasket hænder ekstra meget og har skilte sat op på dørene. Og snakker om, at at man skal nyse og hoste ind i ærmet, siger han.

Vi har aldrig oplevet noget lignende, siger skolepædagog på Gladsaxe Skole, Tony Goldman. Foto: Jonas Olufson
Vi har aldrig oplevet noget lignende, siger skolepædagog på Gladsaxe Skole, Tony Goldman. Foto: Jonas Olufson

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere