Annonce:
Annonce:

Skole lukkede ned: Beslutningen skulle tages på under tre kvarter

Søndag aften fik en skole i Vejen kommune beskeden om at en elev var smittet med covid-19. Det fik skolelederen til at tage en hurtig og alvorlig beslutning

En tom skolegård i Gesten vidner om et tilfælde af Corona. Foto: Christer Holte
En tom skolegård i Gesten vidner om et tilfælde af Corona. Foto: Christer Holte
Annonce:
Følg Samfund

I Vejen kommune åbnede landsbyskolen i Gesten ikke op for elever mandag morgen. En elev fra skolen var nemlig i weekenden blevet testet positiv for covid-19, og derfor måtte skolens ledelse reagere hurtigt.

- Jeg fik opkaldet fra Styrelsen for Patientsikkerhed klokken 19.15 søndag aften, og efter medarbejderen i røret havde givet sig god tid til at svare på alle mine spørgsmål, stod det klart for mig. Jeg blev nødt til at lukke skolen helt, fortæller leder af Gesten Børnecenter, Janus Harloff Lynggaard.

Janus Harloff Lynggaard har været skoleleder i Gesten i ni år. Foto: Christer Holte
Janus Harloff Lynggaard har været skoleleder i Gesten i ni år. Foto: Christer Holte

Nærkontakt og smittesporing
Gesten skole er en lille, lokal landsbyskole med seks skoleklasser og 107 elever. Alle klasselokaler ligger fordelt ud fra en stor midtergang, og skolen rummer to større toiletter og enkelte mindre. Netop på grund af skolens indretning, følte Janus Harloff Lynggaard, at han var nødsaget til at lukke skolen for alle elever.

Annonce:

- Jeg blev spurgt i et tv-interview: "hvorfor lukkede du hele skolen og ikke bare en fløj?", men det var jo præcist det, jeg gjorde. Jeg lukkede en fløj. Man skal jo huske på, at vi er en lille landsbyskole med én lang gang, og jeg kan på ingen måder garantere, at den smittede elev ikke har bevæget sig rundt på hele skolen.

- For mig var den svære beslutning egentlig ikke at lukke skolen ned - det var faktisk svære for mig at beslutte, at børnehaven skulle fortsætte. Jeg ved godt, hvor meget det påvirker vores forældre, når jeg tager sådan en beslutning.

Selvom opbakningen fra forældrene overvejende har været positiv, har Janus Harloff Lynggaard mødt spørgsmålet "var det nu nødvendigt?" flere gange.

Alle forældrene i Gesten Børnecenter fik beskeden om nedlukning søndag aften klokken 20.00. Foto: Christer Holte
Alle forældrene i Gesten Børnecenter fik beskeden om nedlukning søndag aften klokken 20.00. Foto: Christer Holte

- Spørgsmålet om det var nødvendigt, kan man jo altid kigge tilbage på. Da jeg fik opkaldet 19.15, besluttede jeg for mig selv, at jeg ville have en besked ud til forældrene inden klokken 20.00. Jeg fortryder på ingen måder mit valg, men om det havde set anderledes ud, hvis jeg havde haft 48 timer at træffe en beslutning, det må jeg være dig svar skyldig på, siger Janus Harloff Lynggaard.

Annonce:

- Men personligt er jeg ikke sikker på, om man overhovedet kan tage det her for alvorligt, fortsætter han.

Forskellige beslutninger landet over
Flere steder i landet har skoler og børneinstitutioner oplevet smitte hos både børn og medarbejdere. Både på Amager, i Gentofte og flere steder på Fyn har kommunerne måtte lukke eller delvist lukke skoler og institutioner.

- Vi rådgiver efter Sundhedsstyrelsens program for opsporing af nærkontakter. Der er fire kriterier, og det er dem, vi arbejder ud fra. Som det ser ud lige nu, er der ikke andre retningslinjer for, hvad man gør, hvis man oplever smitte hos elever eller medarbejder, udover den faste definition af smitteopsporing og nærkontakter, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed, som er dem, der råder og vejleder kommunerne i beslutningerne.

Definitionen på nærkontakt

Nære kontakter vil være dem, man bor sammen med, og dagligt deler soveværelse, sofa, kram osv. med. Det vil være de få kolleger og venner, hvor man ikke har haft mulighed for at overholde rådene om at holde afstand. Det kan fx være en situation, hvor man har været nød til at stå meget tæt på en kollega i længere tid. Det kan også være en situation, hvor man har rykket sig lidt for tæt sammen om et middagsbord med venner. Det kan også være i situationen, hvor man har håndteret en borger, der senere viser sig at have COVID-19, og ikke har anvendt de foreskrevne værnemidler.

 

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Det er altså op til den pågældende kommune, hvor langt de vil gå, og hvor meget de vil lukke ned i tilfælde af smitte.

Annonce:

Ifølge Janus Harloff Lynggaard er det dog kun dejligt, at det bliver et ledelsesansvar i kommunerne.

- Jeg er glad for, at der ikke nogle retningslinjer, som skal passe på alle landets børneinstitutioner og skoler, men det er en konkret vurdering ud fra skolen, dens indretning og hverdag, hvordan de vil håndtere smitten.

Torsdag åbner Gesten Børnecenter igen op for alle elever, som kan vise en negativ coronatest. Dog vil hverdagen være lidt anderledes, end den var i fredags.

På torsdag åbner skolen igen op for de 107 elever. Dog vil de skulle bruge branddøre for at komme ind i klassen, og derudover vil der være opdelte toiletter. Foto: Chrsiter Holte
På torsdag åbner skolen igen op for de 107 elever. Dog vil de skulle bruge branddøre for at komme ind i klassen, og derudover vil der være opdelte toiletter. Foto: Chrsiter Holte

- Vi komme til at stramme op på enkelte ting. Vi kommer ikke til at gå tilbage til, hvordan det var i foråret, men vi kommer til at opdele eleverne noget mere, så det i fremtiden forhåbentlig ikke vil være nødvendigt at lukke hele skolen, siger Janus Harloff Lynggaard.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Mystisk mordkomplot

Annonce:
Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:

TILTALE

Annonce:
Annonce: