Skole ramt af fnat-angreb

Rybners Tekniske Gymnasium i Esbjerg har sat en større rengøring i gang for at komme angrebet til livs

Fnatten har ramt mellem 10 og 20 elever. Arkivfoto
Fnatten har ramt mellem 10 og 20 elever. Arkivfoto

Det klør og giver røde pletter på huden.

Senest er Rybners Tekniske Gymnasium i Esbjerg blevet angrebet af den kløende hudsygdom fnat.

Det skriver JydskeVestkysten.

Angiveligt er mellem 10 og 20 elever på gymnasiet ramt. Nu ønsker eleverne skolen lukket, til fnatmiderne er væk.

Indtil videre er det dog ikke sket.

Den ramte afdeling af skolen har fået en omfattende om rengøring, og flere sofaer er blevet afspærret, så eleverne ikke kommer til at sætte sig, hvor fnatmiderne muligvis befinder sig.

Ifølge flere elever, som JydskeVestkysten har talt med, er de utrygge og bange for at røre ved hinanden, fordi der er fnat på skolen.

Ledelsen mener dog ikke, der er grund til ekstra forholdsregler - ud over rengøringen af de arealer, hvor der har været rapporteret elever med fnat.

Sådan opdager du fnat

Fnat (scabies) forårsages af infestation med fnatmiden, der er 0,25 mm stor og kun kan ses med lup. Det mest fremherskende symptom er ret pludselig udvikling af intens, generaliseret kløe, som oftest opstår to-seks uger efter smittetidspunktet for dem, der er smittet første gang. Kløen er værst ved sengetid, da varmen får fnatmiderne til at være mere aktive. Fnatmiden kan overleve uden for kroppen i op til 36 timer ved stuetemperatur

Hudsymptomer viser sig som udslæt med små blegner eller vabler, specielt i den tynde hud ved fingermellemrummene og på fingre, ved albuer, brystpartiet og i skridtet. Efterhånden ses også kradsningsmærker på grund af kraftig kløe.

Smitten sker ved tæt og direkte kontakt blandt nære familiemedlemmer (sovefællesskab).

Smitteperiode: Smitter kort efter smittetidspunktet, og til behandling er iværksat.

Symptomer: Kløe udvikles hos ikke tidligere smittede efter 4 uger og hos tidligere smittede efter få dage.

Fnat viser sig ved kløe, der opstår tre-seks uger efter smitte. Kløen er mest udtalt om natten. Det klør over det meste af kroppen. Børn under et år er også angrebet i ansigt og hårbund.

Selv ved udtalt kløe er der ofte kun få kradsemærker og knopper på huden.

Det kan være vanskeligt at stille diagnosen især hos personer med høj personlig hygiejne.

Behandling: Ved kløe og mistanke om fnat skal lægen kontaktes med henblik på diagnose og behandling. Når der er konstateret fnat, bør der gives behandling til alle i husstanden og til personer, der har ligget i samme seng som den smittede.

Det er vigtigt, at alle behandles samtidigt, da andre familiemedlemmer kan være smittet, selv om de endnu ikke har fået symptomer. Håndklæder og sengetøj vaskes ved min. 60 grader C i forbindelse med behandlingen.

Efter behandling er der ikke længere smitterisiko, men kløen kan alligevel bestå i nogen tid.

Man bør være opmærksom på kløe og udslæt hos børnene i tre-seks uger efter sidste tilfælde.

72 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere