Skolefotografer i opråb: Forældre vil 'fjerne' børns deller

Flere skolefotografer fortæller til DR, at de af forældrene bliver bedt om at redigere deres børns billeder, så de eksempelvis får fjernet deller og gule tænder

Skolefotografer bliver bedt om at redigere billeder af børn, så de fremstår mere 'perfekte'. Foto: COLOURBOX
Skolefotografer bliver bedt om at redigere billeder af børn, så de fremstår mere 'perfekte'. Foto: COLOURBOX

Send os et barnebillede, din alder på billedet og en lille kommentar på 1224@eb.dk - du skal være opmærksom på, at billede og tekst kan blive brugt i en artikel på EB.dk og i avisen.

Krøller eller ej - vi elsker vores børn.

Men har børnene en forkert krølle, så skal den fjernes, mener flere forældre tilsyneladende. I hvert fald har DR talt med en gruppe skolefotografer, som oplever, at mange forældre beder dem om at fjerne 'fejl' på deres børns billeder.

Det skriver DR.

En af de fotografer er Edyta Sørensen. Hun tager billeder af børn i vuggestuer og børnehaver i København og omegn, og her oplever hun, at op mod halvdelen af forældrene vil have deres børn til at se 'perfekte' ud.

- Jeg redigerer hele tiden. Nogle forældre kan jeg overbevise om at lade være med at ændre for meget, men nogle forældre vil absolut have, at det skal ligne et maleri, siger hun til DR.

Selv mener Edyta Sørensen ikke, at man bør redigere billeder af sine børn, hvis der er tale om en helt naturlig skønhedsfejl.

Prøver at skrue ned
Skolefotograferne nævner flere helt banale skønhedsfejl som de ting, forældrene oftest vil have fjernet. Det gælder blandt andet sår, eksem, savlpletter på tøjet, gule tænder og i sjældne tilfælde deller på buttede børn.

Det oplever de også hos Gauss Foto, som tager billeder af omkring 40.000 børn om året i hele landet og i alle aldre. Men de forsøger at skære ned på det, fortæller Lene Jensen, som arbejder med administration og dermed også kontakten til forældrene.

- Men vi prøver at skrue lidt ned for det. Det er jo skolefotos. Hvis de vil have et perfekt Hollywood-billede, så kan de komme ned i studiet, siger hun.

Hos Ekstra Bladet deler vi gerne vores naturlige skolefoto. Her er et af artiklens skribent og et af chefredaktør Poul Madsen:

Her ses artiklens skribent, Søren Schmidt, i en meget ung alder.
Her ses artiklens skribent, Søren Schmidt, i en meget ung alder.

Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen som seksårig i første klasse.
Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen som seksårig i første klasse.

 

194 kommentarer
Vis kommentarer