Skoleleder i ghettoen: Vi gør noget ved problemerne

Trods 97 procent tosprogede børn har Søndervangskolen i Aarhus opnået bemærkelsesværdige resultater

Rani Hørlyck fortæller, at eleverne bliver påvirket vældig meget af debatten om, at det skulle være dårligt at gå på en skole med mange tosprogede elever. Foto: Claus Bonderup
Rani Hørlyck fortæller, at eleverne bliver påvirket vældig meget af debatten om, at det skulle være dårligt at gå på en skole med mange tosprogede elever. Foto: Claus Bonderup

I en præsentation af Søndervangskolens udvikling gennem de sidste ni år er der et billede af Titanic, der er ved at synke.

Nogenlunde sådan følte skoleleder Rani Hørlyck det også, da hun overtog ledelsen af skolen, der på det tidspunkt havde base i et af ghettoområderne i Aarhus.

97 procent af de 326 elever har anden etnisk baggrund end dansk og kommer fra 20 forskellige lande.

I 2008 havde både elever og lærere tårnhøje fraværsprocenter. Karaktergennemsnittet var faretruende lavt, og det var en kamp at få forældre til at engagere sig.

Modstand alle vegne
Rani Hørlycks opgave var at få styr på skolens mange udgifter. Og så skulle hun sørge for, at ghettoens børn fik de muligheder, som deres forældre måske ikke havde. De skulle gøres klar til videreuddannelse. De skulle lære at tage ansvar for deres eget liv og for det samfund, de er en del af.

- Jeg mødte næsten dagligt udtryk som 'det kan vi ikke med vores børn'. Eller 'du får aldrig vores forældre til at møde op'. På et tidspunkt havde jeg hørt nok på det, og så gjorde vi noget ved det, siger Rani Hørlyck.

- Når kun fem forældre møder op til forældremøde i en klasse på mellemtrinnet, kan det tænkes, at mødet skulle afvikles på en anden måde, forklarer Rani Hørlyck.

Fravær faldt og karakterer steg
Trods de mange tosprogede kan Rani Hørlyck og skolens 42 lærere dokumentere, at de har skabt resultater. Skolen tyvstartede som heldagsskole for ti år siden.

Karaktergennemsnittet i afgangsfagene - de bundne prøvefag som dansk, matematik og engelsk - har været konstant stigende fra 2008 og er gået fra 3,42 dengang til 6,5 i 2017, så det nu ligger lige under landsgennemsnittet.

Elevfraværet er faldet fra 21,7 dage om året til 10,66 sidste år. Og lærerne er gået fra 31,32 sygedage i 2008 til 11,30 i 2017.

Analfabeter kan også hjælpe
Metoden er blandt andet at få forældrene mere på banen, fortæller skolelederen. Også selv om de måske er analfabeter eller ikke umiddelbart synes at kunne byde ind.

- Alle kan bidrage med noget. Og selv om nogen måske siger, at de ikke kan hjælpe børnene med deres lektier, så må jeg fortælle dem, at det kan de godt. De kan lave gode rammer. Lave en kop te. De kan snakke med deres børn, forklarer Rani Hørlyck.

Desuden forsøger skolen at undgå at slå folk oven i hovedet. Det er ikke skolens opgave. Der bruges derfor ikke 'skælde-ud-samtaler'. De kaldes i stedet 'læringssamtaler' mellem skole og hjem.

- Det har aldrig været børnene eller deres forældre, der har været problemet. Vores børn er hverken dummere eller klogere end andre steder, siger Rani Hørlyck.

Kniber med danske børn
Trods de gode resultater kniber det med at få etnisk danske familier til at lade deres børn indskrive.

- Vi kæmper med, at mange er bekymrede for antallet af tosprogede.

--------- EKSTRA SPLIT ELEMENT ---------

Anderledes undervisning

Der er børn i alle regnbuens farver på Søndervangskolen. Mange piger bærer tørklæde. I frikvarteret sidder alle med hver sin iPad. Det får de lov til. Der er ingen regler mod den slags.

Der er ingen tavler og kridt i lokalerne. Lærerne har ikke noget kateder, men går rundt blandt eleverne. Der er lavet glaspartier ind til klasseværelserne. Og så har skolen en reception med åbent kontorlandskab, bløde sofaer og kaffe ad libitum til skolens mange forældre, som nu viser sig ofte på skolen.

Spiser morgenmad med forældre
For fire år siden sadlede man om, fortæller Rani Hørlyck. Nu holdes der ikke længere forældremøder, fordi næsten ingen mødte frem. Til gengæld holdes der fire årlige forældresamtaler. Og 75 procent af forældrene booker selv tider på forældreintra.

- Vi har et stærkt fokus på at få forældrene med. Og der er nu næsten 100 procents deltagelse til de fire årlige samtaler. Sidegevinsten er, at vi er kommet tæt i dialog med forældrene, siger Rani Hørlyck.

Skolen har også morgenmadsordning. Mellem 50 og 70 forældre og børn deltager dagligt mellem klokken 7.30 og 8. Morgenmaden leveres af Fødevarebanken, der er en non-profit organisation mod madspild.

- Det giver mig og medarbejderne mulighed for en tættere dialog med familierne.

--------- EKSTRA SPLIT ELEMENT ---------

Tørklæde er op til mor og far

Religion er ifølge Rani Hørlyck en privat sag. Det er ikke noget, skolen blander sig i. Hvis en pige giver udtryk for, at hun ikke har lyst til at gå med tørklæde, svarer Rani Hørlyck, at det i første omgang er et anliggende mellem pigen og hendes forældre

- Der er vigtigere ting at tage sig til end spørgsmål om påklædning, forklarer Rani Hørlyck.

Selv om langt den overvejende del af eleverne er muslimer, er der kun en lille håndfuld, som er fritaget for kristendomsundervisning.

--------- EKSTRA SPLIT ELEMENT ---------

Pizzamøder efter eksamen

Medarbejderne på Søndervangskolen følger børnene 15 måneder efter, at de har afsluttet 9. klasse. Det fortæller skoleleder Rani Hørlyck.

Det er skolens måde at sørge for, at børnene får en god overgang til eventuel videre uddannelse. Skolen er vært for fire såkaldte pizzamøder om året. Her kommer de unge og taler med deres tidligere klasselærere.

- Fornemmelsen er, at det er med til at motivere børnene, siger skolelederen.

--------- EKSTRA SPLIT ELEMENT ---------

Tre områder på ghettoliste

Tre boligområder i Aarhus er på Indenrigsministeriets ghettoliste. Det er kvarterer med almene boligområder, hvor beboerne har lav beskæftigelse, lave indkomster, høj kriminalitet og mange af anden etnisk baggrund end dansk.

I Aarhus er Gellerupparken/Toveshøj, Bispehaven og Skovgårdsparken på listen, hvor der tilsammen er knap 10.000 beboere. Heraf har flere end 7000 anden etnisk baggrund end dansk. Godt halvdelen af de arbejdsdygtige står uden for arbejdsmarkedet. Over 55 procent af beboerne har ingen anden uddannelse en folkeskolens afgangsprøve, og den gennemsnitlige indkomst i området ligger på under 60 procent af det regionale gennemsnit.

Ekstra Bladet i morgen fredag 17. november til debateftermiddag mellem klokken 15 og 17 på Eutopia Stage (Gellerupscenen). Både borgmester Jacob Bundsgaard (S) og en række byrådsmedlemmer deltager. De skal blandt andet diskutere, hvordan det går med integrationen.

1 af 5 Personalet på skolen spiser hver dag morgenmad med de familier, der har lyst til at møde op. Det gør 50-70 mennesker i gennemsnit. Foto: Claus Bonnerup
2 af 5 Andelen af 'uddannelsesparate' børn er i perioden mellem 2009 og 2015 steget fra 63,6 til 90,9 procent. Foto: Claus Bonnerup
3 af 5 Kun en lille håndfuld af skolens elever er fritaget for undervisning i kristendom. På skolens bibliotek er Bibelen godt slidt. Foto: Claus Bonnerup
4 af 5 Det første, man møder på Søndervangskolen, er en masse børn med iPads og tørklæde. Og så den usædvanlige reception ved indgangen. Foto: Claus Bonnerup
5 af 5 Rani Hørlyck fortæller, at eleverne bliver påvirket vældig meget af debatten om, at det skulle være dårligt at gå på en skole med mange tosprogede elever. Foto: Claus Bonderup
33 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere