Skoleleder om vold: Lille kerne af seks til ni-årige terroriserer skole

Den voldelige adfærd der foregår på Præstegårdsskolen i Esbjerg bliver primært begået af en lille hård kerne af børn. Det er et problem, erkender skoleleder

Præstegårdsskolen i Esbjerg har store problemer med de små børn. Foto: Skråfoto/Kortforsyningen.dk
Præstegårdsskolen i Esbjerg har store problemer med de små børn. Foto: Skråfoto/Kortforsyningen.dk

Ved du noget om sagen eller har du elever på skolen? så tip os på 1224 eller sms til 1224.

Vold, spytklatter og udbrud som 'fuck din mor' og 'skrid din luder' er hverdag på Præstegårdsskolen i Esbjerg.

Ekstra Bladet har tidligere skrevet om voldsomme episoder på skolen. Nu viser det sig, at det er en lille hård kerne af elever, der står bag størstedelen af den voldelige adfærd.

Ballademagerne går i 0-2 klasse, og er derfor kun mellem 6 og 9 år gamle. Det skriver Jydske Vestkysten, der har talt med skoleleder Steffen Lawaetz.

Sidste skoleår var der 75 indberetninger om vold mod lærere i indskolingen på Præstegårdskolen.

- De 75 tilfælde af fysisk eller verbal vold er fordelt på mellem 10 og 15 elever, og af dem er det cirka en håndfuld elever, der tegner sig for langt størstedelen. Der er tale om 42 tilfælde af fysisk vold og 29 tilfælde af verbal vold, og så er seks kategoriseret som andet, siger Steffen Lawaetz til Jydske Vestkysten.

Straffen er til at overkomme for de små børn. Sanktionsmulighederne på skolen er nemlig begrænset til, at en elev kan blive bortvist i sammenlagt fem dage på et skoleår, eller man kan undersøge, om eleven passer ind i skoleklassen, eller ville have bedre af et specialtilbud.

Får ikke morgenmad
Alle 75 indberetninger om fysisk eller psykisk vold er begået af purunge elever og er foregået i de almindelige skoleklasser, også kaldet 'almenområdet'.

Det vil sige, at det ikke er indberetninger fra 'specieltilbuddene'. Som udgangspunkt starter alle skolens elever i almindelige klasser, og det kan måske være en del af forklaringen, mener skolechef i Esbjerg Kommune, Bo Meldgaard, som Jydske Vestkysten har talt med.

Udover det, har det ifølge Bo Melgaard også en betydning, at flere elever med dårlig adfærd fra ressourcesvage hjem er startet på skolen de seneste år. 

Se også: Små børn fra 0. klasse hærger dansk skole: Der skal mere konsekvens og disciplin

Mindre respekt
Skolelederen mener, at der er sket en forandring i, hvordan eleverne og i nogle tilfælde også forældrene, viser mindre respekt over for lærerne og skolen.

- Jeg vil lige understrege, at ud af vores 330 elever på skolen er det jo en mindre gruppe, der er problemer med. Men ingen tvivl om, at det kan mærkes, at skolen ligger i et boligområde, som ikke er ressourcestærkt.

- Her er elever, som kommer i skole uden morgenmad, og hvem ville så ikke reagere voldsomt? Der er også elever fra så udfordrede familier, at det er et succeskriterium alene at kunne møde op hver dag.

- Det er den virkelighed, vores lærere og pædagoger på Præstegårdsskolen arbejder i(...), siger Bo Meldgaard til Jydske Vestkysten.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Steffen Lawaetz, men det har ikke været muligt.

Bo Meldgaard ønsker ikke, at kommentere sagen overfor Ekstra Bladet.

Ved du noget om sagen eller har du elever på skolen? så tip os på 1224 eller sms til 1224.

Se også: Synd for ham: Dreng i 1. klasse smidt hjem efter knytnæveslag  

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen