Skolen kontaktede Susan: Din datter er alt for lårkort

En pige fra 6. klasse blev sendt en tur forbi rektors kontor, efter en lærer fandt, at hendes tøj ikke var passende til skole

Dette outfit mente skolen ikke var passende at møde i skole i - det kunne give drengene 'upassende' tanker FOTO: Privatfoto
Dette outfit mente skolen ikke var passende at møde i skole i - det kunne give drengene 'upassende' tanker FOTO: Privatfoto

Da Reese Franyo var på vej til undervisning på Moultrie Middle School i South Carolina, hvor hun går i sjette klasse, mødte hun en lærer, der ikke brød sig om det sæt tøj, Reese havde valgt den dag. Faktisk var læreren så utilfreds, at den unge skolepige blev sendt op til rektor.

Den pågældende dag var Reese iført en t-shirt med skolens navn, en denim nederdel og et par ankelstøvler. Tøj, der ifølge skolen var mere passende, hvis man skulle på diskotek, end hvis man skulle i skole.

Reeses mor, Susan, fik et telefonopkald fra skolen, der omhandlede datterens upassende påklædning, der ikke var i overensstemmelse med den dress code, der er på skolen.

Da Susan kom op på skolen, målte hun i fællesskab med rektoren længden på datterens nederdel. De kunne så fastslå, at den overholdt skolens reglement i forhold til længde. Rektoren, Ryan Cumback, tillod efterfølgende Reese at beholde nederdelen på, men hun valgte efter ydmygelsen at skifte til bukser.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Susan fandt sig ikke i, da skolen kritiserede hendes datters påklædning FOTO: Privatfoto
Susan fandt sig ikke i, da skolen kritiserede hendes datters påklædning FOTO: Privatfoto


Imens Reese var ude at skifte tøj, forklarede Cumback den irriterede mor, at dress coden gælder både piger og drenge, og at de også havde problemer med drenge, der møder op i for korte shorts. Han tilføjede så, at piger skulle være ekstra opmærksomme på, hvad de tager på.

- Han var meget bekymret for pigerne, fordi jeg jo godt vidste, hvordan drenge på den alder er, og når piger klæder sig på en bestemt måde, så kan drengene få upassende tanker og reaktioner, sagde Susan til Huffington Post og fortsatte, det var her, at jeg bad ham holde sin mund.

Efterfølgende har Susan delt historien på facebook, hvor den har skabt massiv debat. For Susan og Reese handler det ikke om utilfredshed med, at der er en dress code, det handler om, hvad det er, skolen lægger vægt på.

- Jeg forstår godt, at der er behov for regler, men burde skolen ikke fokusere på at lære drengene at være gentlemen og koncentrere sig om deres skolearbejde, i stedet for at fokusere på, hvor meget hud pigerne viser, skrev Susan på Facebook.

Skolen siger, at de tidligere har haft eksempler på, at elevers påklædning har virket distraherende for undervisningen, og de mener desuden, at rektoren er blevet misforstået.

85 kommentarer
Vis kommentarer