Skoler, børnehaver og hospitaler: Sådan rammer konflikten

Konflikten vil ramme bredt, hvis den bliver til noget, lyder det fra arbejdsmarkedsforsker

Bent Greve forklarer nærmere om konflikten.

Hvis konflikten bliver en realitet, kommer den til ramme over hele landet. Og fagforeningerne vil forsøge lave den så bred, at den rammer bredest mulig. Dog bliver det med respekt for menneskeliv.

Sådan lyder analysen fra arbejdsmarkedsforsker Bent Greve, Roskilde Universitet, efter Forhandlingsfællesskabet - de offentligt ansattes fagforeninger - netop har varslet konflikt fra 4. april, hvis der ikke kommer en løsning.

- Man vil ramme alle landets kommuner og regioner. Det vil være bredt. Daginstitutioner, skoler og ældreplejen. Det kan ramme udstedelse af pas og kørekort. Man vil ramme hele vejen rundt. Der er dog enighed mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at man ikke rammer livsvigtige områder. Det vil sige, at man eksempelvis vil tage akutoperationer, mens planlagte operationer kan blive ramt, siger han.

Konflikten kan komme senere
Fremadrettet vil forligskvinden forsøge at få parterne til at møde hinanden. De mødtes hos hende i går, men der kom ikke noget resultat ud af første møde. Det var heller ikke forventet. Nu har hun resten af måneden til at få parterne til at nå hinanden. Lykkes det ikke, kommer konflikten.

Tanja Haraldsborg er enig med sine kollegaer om, at nu må de offentlige blive belønnet for deres indsats. Foto: Linda Johansen Samfund - 27. feb. 2018 - kl. 20:46 Tjener 20.865 kroner om måneden og klar til storstrejke: Her er Louises skrækscenarie

Ifølge Bent Greve kan konflikten dog godt komme senere end 4. april.

- Hun har efterfølgende to gange 14. dage til at finde en løsning, og det kan hun benytte sig af, siger hun.

Sådan vil lockout ramme

Her er knasterne

Især tre temaer gør det svært for forhandlerne at nå hinanden. Læs om knasterne her:

Løn:

* De offentligt ansatte kræver mærkbare lønstigninger, men det er på forhånd blevet afvist af arbejdsgiverne.

* Parterne er uenige om, hvorvidt de offentligt ansattes løn er steget mere end de privatansattes i kølvandet på finanskrisen.

* En reguleringsordning skal sikre, at de to gruppers løn skal stige i samme takt. Men arbejdsgiverne mener, at ansatte i kommuner, regioner og staten "skylder" for tidligere lønstigning. Derfor kan de ikke gå med på lønmodtagernes krav om lønstigninger

* Innovationsminister Sophie Løhde (V) er ny topforhandler for arbejdsgiverne i staten og indledte forhandlingerne med at slå fast, at de offentligt ansatte allerede havde fået for store lønstigninger. 

* Det førte blandt andet til en kampagne på de sociale medier, hvor blandt andet sygeplejersker lagde deres lønsedler frem.

Frokostpause:

* Spørgsmålet om frokostpausen kommer efter en længere periode med dårligt samarbejdsklima mellem repræsentanter for lønmodtagere i staten og arbejdsgiverne i Moderniseringsstyrelsen. 

* Lønmodtagerne mener, at retten til betalt frokostpause er og skal være en del af overenskomsten.

* Men i Moderniseringsstyrelsen mener man, at det blot har været kutyme på arbejdspladserne, og at den lokale ledelse dermed kan beslutte at afskaffe den betalte frokostpause. 

Lærernes arbejdstid:

* Som det er i dag, er lærernes arbejdstid reguleret af en lov som følge af et politisk indgreb efter en længerevarende konflikt i 2013.

* Men forud for de kommende forhandlinger har organisationer på tværs af stat, kommuner og regioner gjorde det klart, at de bakker op om krav fra lærerne om en ny arbejdstidsaftale.

* De ville ikke forhandle med arbejdsgiverne på deres områder, før der var udsigt til, at lærerne får en arbejdstidsaftale på plads. 

* Der er ikke præsenteret nogen arbejdstidsaftale endnu, men parterne genoptog forhandlingerne 22. januar.

Kilder: "Tre gordiske knuder eller bare bump på vejen", analyse af optakt til overenskomstforhandlingerne af Nana Wesley Hansen og Mikkel Mailand, FAOS, Københavns Universitet. Ritzau.

/ritzau/


Samtidig har arbejdsgiverne - kommuner og regioner - meddelt, at de er klar til lockout. Ifølge Bent Greve vil de dog ikke ramme så hårdt, som arbejdstagerne.

Se også: FOA efter nedbrud: Sandsynlighed for forlig er lille

- Min vurdering er, at de vil gøre det i begrænset omfang. Det er en balance mellem at ramme de ansatte, og så sørge for at det ikke irriterer borgerne mere end nødvendigt. Hvis folk ikke kan få passet deres børn, kan det hurtigt få indflydelse på den private sektor, siger han.

Det er primært lønnen, som lige nu skiller parterne. I en pressemeddelelse fra Forhandlingsfællesskabet lyder det:

Se også: OVERBLIK: Her er status på offentligt ansattes overenskomst

Forventer løsning
'Vi kræver ingen lønfest, men vi mener, tiden er inde til at sikre et fremskridt i reallønnen for alle danske lønmodtagere. Derfor er alle faglige organisationer for Danmarks offentligt ansatte parate til at gå i konflikt for at sikre det meget afgørende kernepunkt i overenskomsterne: En fremgang i reallønnen, som er parallel til lønudviklingen i den private sektor,' lyder det i pressemeddelelsen.

Ifølge Bent Greve er der dog stor sandsynlighed for, at der findes en løsning, så der ikke kommer konflikt.

- Dels er der mulighed for at skrue på lønnen. Men der er også uenighed om, hvornår lønstigningerne skal indtræffe. Arbejdstagerne vil have dem hurtigst muligt, mens arbejdsgiverne vil give dem senest mulig. Dermed er der endnu et parameter at skrue på for at nå en løsning, siger han.

Sådan er det videre forløb

* De faglige organisationer forbereder et konfliktvarsel, som kan afsendes fra 28. februar.

* Dermed kan en konflikt tidligst bryde ud fra 1. april, hvor de nuværende overenskomster udløber.

* Arbejdsgiverne kan tilsvarende vælge at udsende et varsel om lockout, som er deres mulighed for at sende ansatte hjem uden løn.

* Hvis parterne ikke selv kan blive enige, og der varsles konflikt, kan forhandlingerne overgå til Forligsinstitutionen. Her træder en mægler til - forligsmand Mette Christensen.

* Forligsmanden kan udskyde en varslet konflikt i 14 dage ad to omgange, mens der forhandles i Forligsinstitutionen. 

* Herefter kan en konflikt bryde ud på femtedagen efter - altså den 4. april i forbindelse med de nuværende forhandlinger.

* Hvis enten arbejdsgiverne eller lønmodtagerne forkaster et mæglingsforslag fra Forligsinstitutionen, bliver der konflikt. Det samme gælder, hvis forligsmanden må opgive at nå frem til et mæglingsforslag.

* I sidste ende kan en konflikt ende med, at regeringen bryder ind og løser konflikten med et lovindgreb.

Kilder: Forligsinstitutionen, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet og Ritzau.

/ritzau/

1 af 2 De offentlige ansatte demonstrerede 26. februar foran Moderniseringsstyrelsen. Foto: Foto: Jens Astrup/Ritzau
2 af 2 Der var massiv utilfredshed, da lærerne blev lockoutet i 2013. Foto: Jesper Mortensen
92 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere