Annonce:
Annonce:

Skovbrande hærger Californien: Mindst 1500 bygninger ædt af flammerne

Guvernør Jerry Brown har mandag erklæret undtagelsestilstand i dele af det nordlige Californien.

Annonce:
Følg Samfund

Mindst 1500 bygninger er ødelagt af de i alt 14 skovbrande, der hærger Californien.

Adskillige mennesker er kommet til skade og et antal indbyggere er savnet i de dele af det nordlige Californien, der er ramt af brandene.

Det siger delstatens brandchef, Ken Pimlott. Han kan ikke sætte et præcist tal på, hvor mange der er kvæstet eller savnet. Det skyldes, at brandvæsnet endnu ikke har fået flammerne under kontrol.

Brandchefen vurderer, at omkring 20.000 mennesker er blevet evakueret. Desuden er mere end 50.000 mennesker uden strøm.

200 mennesker måtte mandag morgen lokal tid flyttes fra to hospitaler i byen Santa Rosa, fordi ilden nærmede sig.

Indtil videre er en enkelt person meldt omkommet. Myndigheder forventer dog, at brandene vil kræve flere dødsfald.

Antallet af ødelagte huse og virksomheder er et konservativt skøn, siger brandchefen. Det reelle antal kan være højere, når skaderne bliver opgjort.

Brandene raser i otte regioner i Californien, herunder Napa, Sonoma og Yuba, som er kendt for vinproduktion.

De fleste af de i alt 14 brande brød ud søndag ved 10-tiden om formiddagen.

Politi og brandmyndigheder efterforsker fortsat, hvordan de begyndte, men Pimlott understreger, at brandmandskab lige nu er mest optaget af at redde liv.

Hele 200 brandfolk, seks helikoptere og seks flyvemaskiner bekæmper de meterhøje flammer i det californiske vinområde.

Guvernør Jerry Brown har mandag erklæret undtagelsestilstand i de berørte områder. Han advarer om, at tusindvis af boliger kan være i fare.

Brandene forværres af kraftige vindstød, der suser hen over Californien.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Politiske skandaler har siden 2003 udløst 12 kommissioner
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: