Skrabede penge sammen til bilsyn: Nu har ægtepar vundet 7.343.034

Et dansk ægtepar købte en lottokupon og vandt 7,3 million kroner. Parret har været nødt til at vende hver en krone, så de vundne penge var aldeles kærkomne

En lille papirlap endte med at sende 7,3 millioner ind på et nordjysk ægtepars konto.  Arkivfoto: Niels Hougaard
En lille papirlap endte med at sende 7,3 millioner ind på et nordjysk ægtepars konto. Arkivfoto: Niels Hougaard

Fredag i sidste uge vendte op og ned på en østjysk familie. De vandt en delt andenplads i Eurojackpot. Præmien lød på 7,3 millioner skattefrie kroner.

Ifølge Danske Spil er parret lykkelige over gevinsten. Det har været en svær tid for familien, da konen har været sygemeldt på grund af en ulykke, og det derfor kun har været manden, som har arbejdet. Han tjener dog ikke alverden, og derfor er parret glade for, at deres økonomiske udfordringer er løst.

- Vi har været nødt til at vende hver en krone. De penge kommer simpelthen som sendt fra himlen, fortæller konen.

- Vores gamle bil klarede med nødt og næppe synet for nylig. Vi havde nærmest fået skrabet de 7000 kroner sammen, det kostede, og bad til at den kunne klare et par år mere. Nu behøver vi slet ikke bekymre os om det. Det er så vildt, fortsætter hun.

Hvad pengene skal bruges på
Præmien har gjort det muligt for familien at gøre nogle af de ting, de har drømt om. Men første prioritet er at anskaffe sig en ny bil, fortæller parret til Danske Spil.

Det er ikke lige til at sige, hvad resten af pengene skal bruges på, men en renovering af huset er ikke utænkeligt. Familien vil også gerne besøge nogle venner i Australien, som det tidligere ikke været tæt på at kunne lade sig gøre. 

Med to sønner, hvor den ældste skal til at studere og flytte hjemmefra, er det heller ikke utænkeligt, at pengene kan gå til en lejlighed til ham.

- Vi vil gerne købe en bolig til ham, og på den måde gøre tingene lidt nemmere for ham.

Den yngste søn har endnu ikke udsigt til at flytte hjemmefra, men når den dag kommer, skal der også være penge til en lejlighed til ham.

- Jeg er så lykkelig for, at vi har de muligheder nu, fortæller konen.

95 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere