Skrækkelig ulykke: Kvindes dragt hænger fast i kørende tog

En forfærdelig ulykke indtraf tirsdag, da et tog satte i fart, mens en kvinde stadig var på vej ud af det. Hun overlevede mirakuløst

Det går helt galt, da kvinden hænger fast i toget, der hurtigt kommer op i fart: Video: Newslion

Som regel bør der altid være en konduktør eller lokofører, der sikrer, at alle passagerer enten er stået af eller på, inden toget tøffer afsted.

Så heldig var en kvinde ikke, da hun tirsdag var på vej ud af et tog på Kanjurmarg Station i Maharashtra i Indien.

Har satte toget nemlig i fuld fart, da hun var på vej til at træde ud af det, hvorefter hendes sari-dragt ulykkeligvis kom i klemme.

Overvågningsbillederne af ulykken blevet er netop offentliggjort, og her kan man tydeligt se kvindens rædselsvækkende kamp for overlevelse.

Du kan se episoden i sin fulde længde i videoen øverst i artiklen.

Stabil tilstand
Lykkeligvis opsnappede de andre passagerer på perronen hurtigt, hvad der skete.

På videoen ses det eksempelvis, hvordan en politimand forsøger at redde kvinden - men snubler i sit forsøg.

Alligevel lykkedes det en modig mand at redde kvinden op, inden hun endeligt faldt helt ned på skinnerne.

Både redningsmanden og kvinden blev efterfølgende bragt til hospitalet.

Redningsmanden pådrog sig kun mindre skader og blev efter kort tid igen udskrevet.

Kvindens tilstand skulle efter sigende være stabil, men hun er stadig indlagt for sine skader.

Kvindens navn er ikke blevet offentliggjort.  

1 af 2 
2 af 2 
113 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere