Skræmmende billede går verden rundt: Kan du se hvorfor?

Et vildt billede af en 10-årig surfer går lige nu verden rundt. Pludselig kom en haj lige forbi for at sige hej

Her kan du se billede, hvor den bare 10-årige dreng surfer oven på en haj (Foto: Chris Hasson/AP)
Her kan du se billede, hvor den bare 10-årige dreng surfer oven på en haj (Foto: Chris Hasson/AP)

Tirsdag var Chris Hasson på stranden i Australien og troede, at han havde havde taget et helt almindeligt billede af sin søn på surfbræt.

Men han blev hurtigt klogere.

Da han kiggede sit kamera igennem så han pludselig, at han havde fanget noget helt vildt. Under den 10-årige dreng gemte sig nemlig en lille overraskelse. En haj.

- Jeg så det andet billede, som jeg tog, og tænkte: Det kan ikke passe. Efterfølgende fik jeg hurtigt kaldt ham på land igen, siger Chris Hasson til AP og uddyber:

- Eden så en skygge i vandet, men troede bare det var tang, da han surfede hen over det. Han reb til benet sad også fast i et eller andet, men han tænkte ikke mere over det, før han så fotoet, siger Chris Hasson.

Det vilde billede er taget på Samurai Beach nær byen Port Stephens, der ligger knap 200 kilometer nord for Sydney.

Forsker: En hvidhaj
AP har efterfølgende været i kontakt med haj-ekspert fra James Cook University, Andrew Chin.

Han oplyser, at der formentlig er tale om en hvidhaj.

- Fra den vinkel, som billedet er taget i, så ligner det, at hajen er skræmt og forsøger at flygte. Det er ingen chance for, at hajen var på jagt, siger Andrew Chin.

Artiklen fortsætter under billedet

 

Hovedpersonen selv - den 10-årige Eden Hasson - fortæller selv, at han var glad for, at han ikke selv opdagede den.

- Hvis jeg havde set den på bølgen, så var jeg nok gået i panik og var endt med at vælte. Så jeg var heldig, siger Eden Hasson til AP.

Efterfølgende har blandt andet amerikanske, canadiske, britiske, indiske og australske medier kastet sig over historien.

Haj-problemer
Netop byen Port Stephens har tidligere oplevet store problemer med hajer. I starten af 2015 blev en japansk turist slået ihjel af en haj, mens en anden teenager blev bidt af en haj i oktober sidste år.

Alligevel skræmmer det ikke familien væk.

Chris Hasson fortæller, at Eden og hans to søskende allerede onsdag var tilbage på stranden for at surfe igen.

49 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere