Annonce:
Annonce:

Skræmmende fund: - Det er en trist sag

17 Golden Retrievere er fundet i et dødsbo og indleveret til Brande Internat - flere af hundene havde spist grus for at fylde maven. Dyrenes Beskyttelse kalder det for en trist sag

Annonce:
Følg Samfund

Dyrenes Beskyttelse har gjort sig en skræmmende opdagelse på Brande Internat.

Her har de fået indleveret hele 17 meget tynde Golden Retrievere - 4 hvalpe og 13 voksne hund - fra et dødsbo.

Det oplyser de i en pressemeddelelse.

- Det er en trist sag, hvor hundene har gået lang tid for sig selv, før de blev fundet, hvilket også kunne ses på hundenes tilstand. Da hundene blev opdaget, blev de derfor straks bragt til Brande Internat, hvor vores dyrlæger og personale har taget sig godt af dem og sørget for, at de fik alt den hjælp, de havde brug for, fortæller Yvonne Johansen, Dyreværnschef ved Dyrenes Beskyttelse.

 

Annonce:

Uden nogen til at tage sig af dem har flere af de indleverede hunde spist grus for at overleve og opnå en mæthedsfornemmelse. Dyrlægerne registrerede skader på tænderne hos de tyndeste hunde, men heldigvis tyder intet på, at de skulle have taget varig skade af den lange tid uden opsyn.

 - Der var heldigvis ingen af hundene, der havde særligt slemme bidskader og vi er meget imponerede over, hvor søde og gode de er. Det er helt klart nogle hunde, der, inden ejerens død, er blevet taget meget fin hånd om, fortæller Yvonne Johansen.

Foto: Dyrenes Beskyttelse.
Foto: Dyrenes Beskyttelse.
 

Der venter sig nu et større arbejde for at få hundene tilbage på ret køl.

- Det er en langsommelig proces at hjælpe hunde tilbage i god foderstand. Et par af dem vejede kun lidt over 13 kg, hvilket er alt for lidt for en voksen Golden Retriever, så det har krævet tålmodighed og stort arbejde at få dem tilbage i god stand, fortæller Yvonne Johansen.

Hun forklarer yderligere, at nogle af de voksne hunde var skræmte over situationen, og der derfor er lagt stor energi i at lære dem hverdagsting igen - som at få snor på og gå tur.

Annonce:

Skulle du have interesse i at få en af de ramte hunde hjem, så kan du rette henvendelse til Brande Internat på dbbrande@hundeogkattepension.dk

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Nej tak, Søren Pape - du skal ikke være statsminister
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: