Det har længe været et af de helt store spøgelser i fortællingen om IS's vanvittige krig mod resten af verden.
For mens halshugninger, vejsidebomber og inhuman behandling af civilbefolkningen er dokumenteret næsten alt for grundigt, har terrorgruppens adgang til kemiske våben været mere usikker.
Se også: Billede afslører grusom sandhed: Så tæt er Nordkorea på en atomkrig
Tester gas i missiler
Men nu har et fund i den østlige del af irakiske Mosul kastet mere lys over sagen, skriver Guardian søndag.
I et hemmeligt lagerhus har irakiske specialstyrker fundet russiske jord-til-jord missiler, men også et laboratorium hvor IS har testet kemiske våben.
Teorien er, at forsøgene har handlet om at få de kemiske våben til at fungere sammen med missilerne.
Franske styrker har lavet en test af væsker, der er fundet i laboratoriet. Testen dokumenterer tilstedeværelsen af det kemiske våben sennepsgas.
Se også: Melbourne: Bil dræber tre fodgængere - meldinger om skud
Har brugt kemiske våben før
Frygten i Vesten er, at IS på et tidspunkt bliver så specialiserede, at de kan styre brugen og koncentrationen af de kemiske våben, så der en dag sker et eller flere angreb i vestlige storbyer.
Jægersoldaten: Islamisk Stat - nu med kujonvåben
Tidligere har gruppen brugt kemiske våben under kamphandlinger i både Irak og Syrien.
Det er dog sket så uprofessionelt, at antallet af ofre har været meget begrænset.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.