Skræmmende fund under rekord-dyk

Dykkerne havde ikke regnet med at gøre netop den opdagelse

Se optagelserne fra det rekorddybe dyk her. Video: Discovery/Handout

Et nyligt dyk på 10.927 meter til bunden af Marianergraven kastede ikke helt de nye opdagelser af sig, man havde håbet på. I stedet fandt Victor Vescovo, der styrede ubåden, noget, som man kan finde overalt på Jorden, nemlig et menneskeskabt materiale, som menes at være plastik. Det skriver The Guardian.

Victor Vescovo er en amerikansk rigmand, eventyrer, tidligere flådeofficer og medstifter af aktiefonden Insight Equity Holdings.

Vescovo er desuden manden bag Five Deeps-ekspeditionen, som har til formål at nå til det dybeste punkt i hvert enkelt af verdens fem store have. I maj måned har man dykket på det dybeste sted i Stillehavet, nemlig Marianergraven, som med en maksimal dybde på 10.994 meter også er det dybeste sted på planeten.

Her har man over de sidste tre uger foretaget fire dyk med det formål at indsamle forskellige prøver fra dybet og fandt altså i den forbindelse, hvad der menes at være plastikaffald. Ifølge et FN-estimat er der nu over 100 millioner ton plastikaffald i verdens have.

Victor Vescovos dyk var i øvrigt ny verdensrekord i dybdedykning. Den tidligere rekord tilhørte Titanic-instruktør James Cameron, der i 2012 dykkede ned til 10.908 meter.

191 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere