Skræmmende læsning: Så mange skoleskyderier har der været på kun 46 dage

18. Så mange skoleskyderier har der været i USA siden årsskiftet for 46 dage siden.

Senest med skoleskyderiet i Parkland i Florida på Marjory Stoneman Douglas High School, hvor teenageren Nikolas Cruz endte med at tage livet af 17 unge og lærere.

Det har ikke overraskende fået de sociale medier til at blusse op med ønsker om en strammere våbenlovgivning.

Men amerikanerne skal ikke regne med at få strammere våbenkontrol, mener Frederik Hjorth, der forsker i amerikansk politik på Københavns Universitet.

- Donald Trumps førte politik er, at han blandt andet har ophævet en bestemmelse, som Obama indførte, der gjorde det nemmere at holde våben ude af hænderne på sindslidende personer. Der illustrerer han i sin politik, at han er optaget af at beskytte adgangen til at bære våben, siger Frederik Hjorth.

Amerikanere vil have bedre våbenkontrol
Den seneste massakre har skabt røre overalt i USA.

- Nu vil det ske igen. Republikanerne tweeter "tanker & bønner." Demokraterne vil kræve våbenkontrol. Fox vil angribe det som en politisk tragedie. Alle vil sludre på tv. Så vil vi gøre ingenting, fortsætte med vores liv og håbe på, at den næste offer for masseskydning ikke er en af VORES elskede. Vi er ynkelige, skrev Kurt Eichenwald på Twitter, hvilket indtil videre har fået over 33.000 likes.

Peter King var af samme holdning.

- "Et våben gjorde ikke dette, en syg person gjorde." - "Tanker og bønner til alle familierne." - "Nu er ikke tidspunktet at diskutere våbenkontrol." Skrub af. Forsvind fra min side. Du er ikke en del af det Amerika vi har brug for at stræbe efter, sagde Peter King på Twitter, hvilket har over 25.000 likes.

Skoleskyderi vil ikke sætte gang i lovgivning
Men spørger man eksperten, om det seneste skoleskyderi kan sætte skub i en ny og strammere våbenlovgivning, så er svaret meget klart.

- Absolut ikke. Selv da Sandy Hook-massakren i Newtown - som var en af de mest horrible skolemassakrer nogensinde, fordi den omfattede små børn - lige havde foregået, og Obama var præsident, var det umuligt at gennemføre nogle væsentlige indskrænkninger i forhold til våben, siger Frederik Hjorth.

Ønsker amerikanerne strammere våbenkontrol, så ligger udfordringen i organiseringen af de væbnede amerikanere.

For amerikanerne, der har våben, går så meget op i våben, at de er organiserede, mens amerikanere uden våben mest går op i emnet, når der lige har været en massakre.

Derfor får de væbnede amerikanere meget taletid hos politikerne, mener Frederik Hjorth.

- Politikker, der indskrænker adgangen til at bære våben, er rimelig populære blandt amerikanere, når man spørger dem alle sammen. Men rettigheder til at bære våben er et ekstremt vigtigt emne blandt den lille gruppe amerikanere, som selv har våben. Derfor får politikere, som vedtager love i USA, konstant henvendelser fra folk, som gerne vil indskrænke adgang til våben, siger Frederik Hjorth.