Skræmmende optagelser af lunger: Tør du stadig ryge?

Læger viser nu en optagelse af 52-årig mands lunger efter et liv med cigaretter. ADVARSEL! Billederne kan virke voldsomme og stødende

Chokerende billeder viser helt sorte lunger, der stammer fra en 52-rig mand, der har været kæderyger de sidste 30 år.

Den virale video er blevet set mere end 25 millioner gange og viser, hvordan læger fjerner organerne fra den hjernedøde mand, efter hans ønske om at donere organerne efter sin død.

Men i stedet for en frisk, pink farve på lungerne kunne lægerne fremvise kulsorte organer, der er blevet mørke efter et liv med tobak.

Klippet er blevet kaldt 'den bedste antiryger-reklame nogensinde' af brugere på sociale medier.

Det er lægen Chen Jingyu fra det kinesiske hospital Wuxi Peoples Hospital i Jiangsu, der står bag klippet.

Dokter Chen fortalte, at manden var blevet erklæret død, og derfor skulle organerne doneres.

'Tør du ryge?'
Lægen fandt dog hurtig ud af, at lungerne ikke kunne bruges, fordi de var ødelagte af tobaksrøg. Manden havde flere lungesygdomme og der var ingen mulighed for, at lungerne havde fungeret til en anden patient.

Doktor Chen lagde videoen op og skrev en besked til sine følgere.

'Mange rygere i dette land har lunger, der ligner de her. Vores team besluttede at afvise disse lunger til en transplantation. Hvis du er en kæderyger, bliver dine lunger nok ikke accepteret til organdonation, når du dør. Kig på de her lunger. Har du stadig modet til at ryge?', skriver han.

I Kina ryger en stor del af befolkningen. Hele 26,6 procent af landets borgere over 15 år siger, at de ryger.

Ifølge statistik fra Kræftens Bekæmpelsen ryger 16 procent af danskerne en gang imellem, og fem procent siger, at de ryger fast.

174 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere