Skræmmende syn: Se hans næse efter 25 år på kokain

Den 44-årige Ian advarer nu mod kokain-misbrug med et voldsomt billede af sin egen næse

'Skal du have lidt til næsen' eller 'jeg fik lige lidt til næsen'. Det er standardudtryk, der bruges blandt folk, der tager kokain.

Og man kan i den grad sige, at den 44-årige englænder Ian Higginson har fået noget til næsen. Han har nemlig taget kokain i 25 år og udviklede sig til hardcore kokain-misbruger.

Men nu har Ian været clean i et år, og på Facebook advarer han nu mod kokain-misbrug med et voldsomt billede, der viser, hvordan huden på hans næse næsten var ved at 'rådne' væk på grund af hans mangeårige kokain-misbrug.

Det skriver flere medier, heriblandt Manchester Evening News, Metro og The Mirror.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ians næse er nærmest begyndt at rådne efter 25 års misbrug af kokain. Foto: Privatfoto/Facebook
Ians næse er nærmest begyndt at rådne efter 25 års misbrug af kokain. Foto: Privatfoto/Facebook
 

Til billedet skriver på Facebook skriver Ian Higginson følgende:

'Jeg har lagt det her opslag ud. For hvis jeg kan stoppe 25 års misbrug, der nærmest føltes som en afsoning i et fængsel, og som næsten kostede mig mit liv, så kan du også. Hvis jeg kan medvirke til at ændre nogens liv, så kan jeg vende min tidligere negative opførsel til noget positivt. Kokain har på ingen måder givet mig nogen fordele i mit liv. Det er kun, når man stopper sit misbrug, at man selv kan se det. Vil i være så venlige at dele det her opslag. Det er meningen, at det skal hjælpe andre.'

Allerede som 18-19-årig blev Ian Higginson afhængig af kokain. Og som mange andre startede han med at tage det stærkt vanedannende stof i sociale sammenhænge. Men efter adskillige års misbrug begyndte hans næse langsomt at rådne væk. Han formåede også at bruge halvdelen af en stor arv på det hvide stof til næsen.

Ian Higginson fortæller til Manchester Evening News, at hans kokain-misbrug for alvor startede, da han fik job som steward og især fløj lange ture til Jamaica, hvor det var uhyre nemt at skaffe kokain.

- I pauserne mellem flyvningerne mødte jeg en fyr, der havde masser af kokain. Jeg købte altid en stor portion af ham, som jeg tog i dagene, inden vi skulle flyve tilbage til England. Og det var i den periode, at jeg for alvor blev afhængig, fortæller Ian.

- I England brugte jeg tit mine aftener med et bijob som udsmider, så jeg kunne tjene flere penge til mit kokain-forbrug, og her tog jeg også kokain for at holde mig vågen. Jeg brugte ofte ca. 3000 kroner om ugen på kokain, og nogle gange røg beløbet helt op på ca. 9000 kroner, fortæller Ian.

Den 44-årige Ian Higginson startede senere en række succesfulde forretninger op, men han brugte stort set al sin indtjening på kokain. Og da hans mor døde, arvede han hendes hus til en værdi af 1,4 millioner kroner. Han solgte huset, og i løbet af de kommende år spenderede han halvdelen af sin arv på kokain.

De mange års voldsomme misbrug af kokain førte også ifølge Ian til, at han havde svært ved at få sine forhold til kvinder til at fungere, fordi kokain kom altid i første række i forhold til de kærester, som han har haft.

Indlagt på hospitalet
I 2016 røg Ian på hospitalet i forbindelse med sit kokain-misbrug:

'Når jeg sniffede kokain, kom der ofte små hudstykker fra næsen ud. Det var afskyeligt og frastødende. Smerten var ulidelig, men så tog jeg bare noget mere kokain for at stoppe smerten.'

Ians næse fik det dårligere og dårligere. Og lægerne fortalte ham også, at han led af allergi over for kokain, der forhindrede, at hans næse kunne hele ordentligt.

Det hele blev så forfærdeligt, at Ian tog på en afvænningsklinik i en måned. Men han fik et tilbagefald og røg direkte tilbage på kokain. Men i juni sidste måned havde han fået nok og stoppede igen. Og nu har Ian været clean i næsten et år og har fundet sig en kæreste, som han er helt vild med.

 

Ian mener selv, at han har fået sit liv tilbage ved at stoppe sit misbrug af kokain. Privatfoto
Ian mener selv, at han har fået sit liv tilbage ved at stoppe sit misbrug af kokain. Privatfoto

1 af 3 Ians næse er nærmest begyndt at rådne efter 25 års misbrug af kokain. Foto: Privatfoto/Facebook
2 af 3 Ian mener selv, at han har fået sit liv tilbage ved at stoppe sit misbrug af kokain. Privatfoto
3 af 3 
165 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere