Skræmmende tal: Så mange unge kvinder har det psykisk dårligt

Tal fra ny rapport viser, at det går den helt forkerte vej med unge kvinders mentale helbred i Danmark. Ekspert kalder udviklingen bekymrende

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Hvis du er en ung dansk kvinde, som oplever et stort pres i din dagligdag, så er du meget langt fra den eneste. 

De danske kvinder mellem 16 og 24 år har dårligere mentalt helbred og føler sig oftere stressede end de øvrige grupper i samfundet. Det viser nye tal fra en ny omfattende rapport, der er udgivet af Sundhedsstyrelsen. Rapporten er udarbejdet med hjælp fra mere end 180.000 danskere, der har besvaret en række spørgsmål vedrørende sundhed, sygdom og trivsel.

Dårligt mentalt helbred
Deltagerne i undersøgelsen har blandet andet svaret på, hvordan de opfatter deres mentale helbred, hvortil de har kunne svare enten fremragende, vældig godt, godt, mindre godt eller dårligt. Her har hele 23,8% af kvinderne i alderen 16-24 år svaret, at de har et dårligt mentalt helbred. Det er en stigning i forhold til i 2013, hvor tallet lå på 17,5%.

Rapporten viser også, at kvinderne mellem 16-24 år føler sig mere stressede end de øvrige grupper i samfundet. Hele 40,5% af kvinderne i undersøgelsen har svaret, at de oplever et højt niveau af stress. Det er en anseelig stigning i forhold til for fire år siden, hvor tallet lå på 33%.

(Artiklen fortsætter efter grafikken)

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil fra 2010, 2013 og 2017.

Ekspert: Bekymrende udvikling
Anne Lindhardt, formand for Psykiatrifonden, er bekymret over udviklingen, og hun ser tendensen som et udtryk for, at de unge kvinder oplever et større pres end tidligere.

- Jeg synes, det er en bekymrende udvikling, for den måde der er spurgt på levner ingen tvivl om, at det er det, folk oplever. At der er sket en stigning, det siger noget om, at vi har fået et øget pres i samfundet, siger hun.

Uddannelsesreformer lægger pres
Anne Lindhardt peger blandt andet på, at de seneste års reformer på uddannelsesområdet har været med til at presse de unge.

- Problemet starter helt oppe fra regeringen med forskellige gymnasiereformer og fremdriftsreformer, hvor alt handler om at få gode karakterer og arbejde effektivt. Så bliver der ikke plads til at udvikle sig, for at sige det lidt groft, siger hun.

Styrket tidlig indsats
Sundhedsminister fra Venstre, Ellen Trane Nørby, deler bekymringen over, at de unge kvinders mentale helbred, ifølge rapporten, er blevet dårligere. Hun mener, at løsningen på problemet skal findes ved en styrkelse af den tidligere indsats. 

- Det er bekymrende, at så mange flere unge kvinder direkte mistrives. Det er vi selvfølgelig nødt til at handle på – og det gør vi. Sammen med satspuljepartierne har jeg allerede igangsat en række initiativer på psykiatriområdet målrettet børn og unge, der især har fokus på at styrke den tidlige indsats. For eksempel skal en regional fremskudt funktion sikre, at regioner og kommuner sammen kan opdage psykiske udfordringer hos børn og unge tidligere, skriver hun i en mail til Ekstra Bladet.

Det hele menneske
Ellen Trane Nørby (V) har selv tidligere været med til at gennemføre en række af de reformer, som Anne Lindhardt giver en del af skylden for, at de unge i Danmark oplever et stadigt stigende pres. Det drejer sig blandt andet om fremdriftsreformen fra 2013, gymnasiereformen fra 2016 og uddannelsesloftet fra 2017.

Ekstra bladet har spurgt sundhedsministeren om, hvorvidt hun mener, at hun og de øvrige politikere har strammet skruen for meget i forhold til de danske studerende. I en mail til Ekstra Bladet svarer hun således.

- Vi har faktisk (som V-regering) lempet på såvel fremdriftsreformen og styrket alt fra de ikke boglige fag, det kreative og dannelsen i uddannelsessystemet og styrket legen på børneområdet med de nye pædagogiske læreplaner for netop at sætte fokus på den brede og hele udvikling af os som mennesker.

Trivsel i fokus
Formand for Psykiatrifonden, Anne Lindhardt, har et noget anderledes syn på, hvad der bør gøres, for at vende den negative udvikling. Hun peger på, at indsatsen skal ske på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser.

- Jeg mener særligt, at der er behov for at fokusere på ungdomsuddannelser og gymnasieskoler, hvor man bør sætte trivslen i fokus på en helt anden måde end man gør i dag, siger hun.

Ekstra Bladet har været på gaden i København, for at få tre danske kvinders reaktioner på den ærgerlige tendens.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

43 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere