Skræmmende udvikling: Tager tvivlsomme midler i brug

Nordkoreanerne opfordres af regimet til at gurgle med saltvand og drikke kaprifoliete i kampen mod corona

Kim Jong-un inspicerede søndag et apotek i hovedstaden Pyongyang. Foto: STR/Ritzau Scanpix
Kim Jong-un inspicerede søndag et apotek i hovedstaden Pyongyang. Foto: STR/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

Mens det meste af verden har lagt corona i graven, spreder virussen sig som en steppebrand i Nordkorea.

Det lukkede land på Den Koreanske Halvø kæmper med voldsom smittespredning og begyndende dødsfald. Den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, har kaldt den skræmmende udvikling for 'en stor katastrofe'.

Nu mobiliserer diktatoren hæren og tager samtidig tvivlsomme midler i brug for at bekæmpe smitten i samfundet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Besøg af diktatoren hos en apoteker i Pyongyang. Foto: STR/Ritzau Scanpix
Besøg af diktatoren hos en apoteker i Pyongyang. Foto: STR/Ritzau Scanpix

Ingen vacciner
Ifølge norske VG har Nordkorea nemlig stor mangel på medicin, ingen testkapacitet og er ikke begyndt at vaccinere befolkningen endnu.

- Da landet endnu ikke er begyndt at vaccinere, er der risiko for, at virussen spreder sig hurtigt i masserne, siger Poonam Khetrapal Singh, regionsdirektør for Sydøstasien i Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Mandag lancerede viceminister for folkesundhed Kim Hyong ifølge Reuters så en anderledes strategi for håndteringen af corona.

Her lyder det blandt andet noget overraskende, at man skal gurgle med saltvand og drikke kaprifoliete. Derudover skal man tage smertestillende medicin som paracetamol eller ibuprofen for at lindre symptomerne på feber.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, viste sig torsdag for første gang på tv med mundbind og beordrede, at landet skulle lukke ned. Foto: Anthony Wallace/Ritzau Scanpix
Nordkoreas leder, Kim Jong-un, viste sig torsdag for første gang på tv med mundbind og beordrede, at landet skulle lukke ned. Foto: Anthony Wallace/Ritzau Scanpix
 

Fra nul til en million
Nordkorea bekræftede 12. maj, at de havde det første officielle tilfælde af corona i den nordkoreanske hovedstad, Pyongyang.

Herefter gik det hurtigt. 72 timer senere melder flere medier, heriblandt BBC og Vice, at landet formentlig havde rundet én million smittede.

Ifølge nyhedsbureauet AFP blev der alene fredag fundet 174.440 nye tilfælde af febertilstanden.

Fredag blev det ligeledes meddelt af det nordkoreanske statsmedie KCNA, at der var ét dødsfald i landet, der skyldes coronavirus.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Hæren blev mandag mobiliseret til at uddele medicin i hovedstaden, Pyongyang. Foto: KCNA/Ritzau Scanpix
Hæren blev mandag mobiliseret til at uddele medicin i hovedstaden, Pyongyang. Foto: KCNA/Ritzau Scanpix
 

Lukker ned
Eksperter siger ifølge AFP, at Nordkoreas sundhedssystem er et af de værste i verden. Landets sundhedssystem mangler både basal medicin og udstyr.

Der er derfor blevet annonceret en landsdækkende nedlukning med inspiration fra den, som Kina har gjort brug af under pandemien.

- Vi bør tage ved lære af erfaringerne og de succesfulde resultater fra Kinas kommunistparti og det kinesiske folk, siger Kim Jong-un.

Kina, der fortsat har en målsætning om nul tilfælde af coronavirus, kæmper i øjeblikket med flere udbrud af coronavarianten omikron. Nogle byer, heriblandt storbyen Shanghai, er underlagt restriktioner, der tvinger borgerne til at blive hjemme.

Nordkorea har tidligere afvist tilbud om at få vacciner fra både Kina og WHO.

Udbruddet i Nordkorea sker, over to år efter at pandemien begyndte at rase i resten af verden.

Mere fra Ekstra Bladet+

Qatar er et diktatur, styret af emiren og et præsteskab med rod i shariaen

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind