Annonce:
Annonce:

Skræmmende udvikling: Tørrer ud for første gang

Kilden til Themsen er tørret ud, hvilket betyder, at den britiske flod først begynder otte kilometer fra sit oprindelige udgangspunkt

Vandstanden i Themsen er faldet markant hen over sommeren. Foto: Henry Nicholls/Ritzau Scanpix
Vandstanden i Themsen er faldet markant hen over sommeren. Foto: Henry Nicholls/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Samfund

En foruroligende lav vandstand i Europas største floder skaber panderynker hos en del lande for tiden.

Advarselslamperne blinker i store industrilande som Italien, Tyskland og Holland, hvor livsvigtige fragtruter for skibstransport må lukke på grund af manglende vand i floder som Rhinen og Po.

Nu er en anden af Europas kendte floder faretruende tæt på at tørre ud. I Storbritannien har man ligesom på det europæiske fastland oplevet høje temperaturer og lange tørkeperioder. Det betyder, at Themsen flere steder er tørret helt ud, advarer eksperter.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Folk bader i Themsen under sommerens hedebølge i Storbritannien. Foto: Dylan Martinez/Ritzau Scanpix
Folk bader i Themsen under sommerens hedebølge i Storbritannien. Foto: Dylan Martinez/Ritzau Scanpix
 

Første gang nogensinde
Såkaldte flod-eksperter advarer således ifølge The Guardian om, at Themsen er tørret ud ved det sted, hvor den naturligt springer ud godt 150 kilometer vest for London.

Annonce:

Derfor begynder floden nu først otte kilometer fra sit naturlige oprindelsessted, fortæller Rob Collins, direktør for politik og videnskab ved Rivers Trust:

- Efter det langvarige tørre vejr er kilden til Themsen i Gloucestershire tørret op. Under vores skiftende klima kan vi forudse, at hyppigheden af ​​sådanne perioder med tørke og vandknaphed vil intensiveres, hvilket betyder stigende konkurrence om en svindende ressource, ligesom det har ødelæggende indvirkning på livet i floden.

Selvom vandstanden i Themsen er faldet dramatisk, har de britiske myndigheder ikke indført restriktioner på brug af vand. I stedet beder man folk om at begrænse deres forbrug ud fra sund fornuft, skriver det britiske medie.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Rhinen er næsten tørret ud ved den tyske by Düsseldorf. Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix
Rhinen er næsten tørret ud ved den tyske by Düsseldorf. Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix

Kan ramme hele Europa
Ifølge det amerikanske medie Bloomberg er vandstanden i Rhinen, der har udspring fra Tomasee i Schweiz og løber videre gennem Østrig, Tyskland, Frankrig og Holland, ligeledes alarmerende lav.

Annonce:

Floden er uundværlig for fragttransporten i Europa, hvor især fragtskibe med kul benytter sig af ruten op gennem kontinentet. I weekenden står vandstanden så til at falde med yderligere 47 centimeter flere steder, hvilket betyder, at fragtskibene ikke kan sejle på Rhinen, før vandet kommer tilbage.

- Kulfragtskibene er allerede begrænset af lav vandstand, fordi færre skibe er tilgængelige, og dem, der er klar til brug, bærer mindre last, lyder det fra energileverandøren EnBW AG i en erklæring ifølge Bloomberg.

Den lave vandstand i floden betyder også, at forsendelser af korn, benzin, fyringsolie og andre råvarer allerede nu bliver forsinkede, fordi fragtskibe skal reducere deres last.

I både Holland og dele af det nordlige Italien er indbyggere blevet bedt om at spare på vandet på grund af alvorlige problemer med vandforsyningen.

I Milano har borgmesteren eksempelvis beordret alle offentlige springvand slukket, mens man har forbudt vask af private køretøjer og vanding af haver og græsplæner.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Med jobcentrene har politikerne skabt en mur mod den sunde fornuft
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: