Renovationsarbejdere hos virksomheden Remondis i Brøndby har fredag nedlagt arbejdet.
Det får konsekvenser for flere kommuner, som derfor ikke får hentet deres affald.
Det skriver Gentofte Kommune på sin hjemmeside.
'Arbejdsnedlæggelsen er overenskomststridig og flere kommuner er berørte. Affald bliver ikke hentet fredag, og det er uvist, hvornår arbejdet genoptages,' skriver kommunen.
Arbejdsnedlæggelsen involverer alle typer af affald i Gentofte Kommune.
Ifølge TV2 Lorry rammer arbejdsnedlæggelsen 11 kommuner, der tidligst kan få tømt skraldespande mandag klokken 17. Det gælder Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Egedal, Vallensbæk, Furesø, Lejre, Gentofte, Albertslund, Lyngby og Ishøj kommuner.
Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar fra Remondis.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.