Skraldemand overrasker sin yndlingskunde på 100 års fødselsdag

Rørende video, hvor skraldemanden Ben overrasker 100-årige Dorothy, er blevet set over tre millioner gange

Dorothy blev både overrasket og glad, da hendes faste skraldemand og gode ven dukkede op med kage på hendes dørtrin. Video: T&T Creative Media via AP

I otte år, hvor Ben Bird har været skraldemand på den samme rute i Kidderminster i England, har Dorothy 'Mercy' Ballard været hans yndlingskunde.

- Hun får mig til at grine hver weekend, siger Ben Bird om det venskab, han gennem årene har udviklet med den ældre beboer på hans skralderute hver torsdag morgen.

Det skriver BBC.

Så da den 30-årige skraldemand fandt ud af, at han skulle tømme skrald ved hendes hus på hendes 100 års fødselsdag, besluttede han sig for at markere det.

- For et par år siden sagde jeg til hende, at hvis hun blev 100 år, ville jeg købe hende en kage. Jeg tror ikke, hun tænkte så meget over det dengang, men jeg holdt mit løfte, siger Ben Bird til det lokale Worcester News.

Videoen, hvor han og hans kolleger banker på fødselaren Mercys dør for at overraske hende med kage og sang, er på ganske kort tid blevet set over tre millioner gange på de sociale medier.

Du kan se den i toppen af artiklen.

Se også de rørende billeder af det ældre par, der aldrig havde troet, at dette ville ske igen.

1 af 2 
2 af 2 
43 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere