Skrottede bilen i 2014: Nu har Marie fået parkeringsbøde

Marie Reinwaldt skrottede sin bil for knap to år siden. Nu har hun fået en parkeringsbøde fra en by, hun aldrig har været i, og er tilmed blevet hevet i retten

Denne bøde dumpede ind af Maries dør i januar. Problemet var bare, at hendes bil blev skrottet i 2014 (Foto: Privat)
Denne bøde dumpede ind af Maries dør i januar. Problemet var bare, at hendes bil blev skrottet i 2014 (Foto: Privat)

Har du oplevet noget lignende, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

En parkeringsbøde kan få selv den smukkeste solskinsdag til at krakelere.

Og det er ekstra irriterende at skulle betale 750 kroner i afgift for en bil, som du slet ikke ejer. Men sådan ser virkeligheden ud for Marie Reinwaldt.

Den 26-årige kvinde måtte sige farvel til sin gamle Opel Astra den 8. august, men nu bliver hun jagtet af skrottets spøgelse.

Midt i januar dumpede en parkeringsbøde fra City Parkering ind af døren. Her påstod City Parkering, at hun havde parkeret ulovligt i Aalborg d. 21 december, men Marie Reinwaldt fik et chok, da hun fandt ud af, at der ikke var tale om en fejl.

- Min første tanke var, at de måske havde skrevet forkert. Altså skrevet et forkert tal i nummerpladen, og den derfor var landet hos mig. Derfor ringede jeg til City Parkering for at fortælle dem, at de havde skrevet forkert. Men de holdt fast i, at det var de rigtige tal, og jeg fik at vide, at der var tale om en hvid Renault.

Foto: Ernst van Norde 112 - 25. mar. 2016 - kl. 20:35 Klaus fik fartbøde for sin skrottede bil: Rivende tosset

- Jeg fik også at vide, at jeg havde fået bøden i Aalborg, men der har jeg aldrig sat mine ben. Derudover ejede jeg en grøn Opel Astra, siger Marie Reinwaldt til Ekstra Bladet

Af Skats hjemmeside fremgår det, at bilen er afmeldt.

Helt absurd
Selv om Marie Reinwaldt sad mit i eksamensperioden valgte hun alligevel at kontakte politiet, der oplyste, at hun ikke havde pligt til at bevise noget over for parkeringsselskabet, men alligevel tog det en overraskende drejning.

- Jeg valgte alligevel at ringe til parkeringsselskabet og meddele dem, at bilen ikke er min mere. Her får jeg så at vide, at det var helt fint, og jeg bare skulle sende en mail. Det gjorde jeg så, hvor jeg også smed et link ind, hvor de kunne finde oplysningerne.

Her er stævningen (Foto: Privat)
Her er stævningen (Foto: Privat)
 

- Men så modtager jeg så endnu en bøde dagen efter, hvor der står, at jeg enten skal dokumentere, at jeg ikke har bilen mere, eller også skal jeg betale bøden. Herfra går det hen og bliver lidt en principsag, fordi jeg ligesom havde sendt en mail. Men nu har de simpelthen valgt at stævne mig. Det er fuldstændig i absurd, siger Marie Reinwaldt til Ekstra Bladet.

Nægter at give op
Derfor har den 26-årige kvinde fra Odense valgt at klage over afgørelsen, og hun venter lige nu på svar fra domhuset. Hun fortæller, at hun ingen anelse har, hvordan hendes gamle nummerplader er havnet på en anden bil, men hun nægter at give op.

- Nu er det ren og skær stædighed, fordi jeg synes ikke, at det er i orden, at man bliver truet med inkasso og en tur i retten, for en bil der har været skrottet i så lang tid.

- Det havde jo været noget andet, hvis det var efter en måned eller et par dage. Så kunne man forstå, at der var sket en fejl. Mange af mine veninder og familiemedlemmer siger, at de havde nok bare betalt, men sådan skal det ikke være, siger Marie Reinwaldt.

Ekstra Bladet har været i kontakt med City Parkering via mail. De ønsker ikke at stille op til interview via telefonen, men skriver følgende i en mail.

- Vores system er sat op således, at det automatisk henter ejer oplysninger hos DMR. Vi har  bedt parkanten dokumentere at bilen er afmeldt og herefter vil afgiften blive lukket. Det har hun ikke ønsket at imødekomme. Man har pligt til at dokumentere at bilen er afmeldt.

I sidste uge beskrev vi her på Ekstra Bladet, hvordan Klaus blev knaldet i en fotofælde, selv om hans bil har været afmeldt siden midten af november.

Har du oplevet noget lignende, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

329 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere