Skruppelløs rugemor løj om død baby og scorede kassen

Da det ikke lykkedes en 25-årig rugemor at blive gravid, valgte hun at lyve en opdigtet baby død for at indkassere 81.000 kroner

25-årige Samantha Brown har ad to omgange været i retten for et ondskabsfuldt svindelnummer. (Foto: Colourbox)
25-årige Samantha Brown har ad to omgange været i retten for et ondskabsfuldt svindelnummer. (Foto: Colourbox)

Benita og Mark Cutter havde prøvet alt for at undfange et barn. Da det til deres store sorg ikke lykkedes, ledte de som en sidste mulighed efter en rugemor på internettet og blev hurtigt kontaktet 25-årige Samantha Brown. Parret betalte hende over 81.000 kroner (8.307 britiske pund, red.) for at skulle bære deres ønskebarn i maven. Det skriver Daily Mail.

Gennem et stykke tid sendte Samantha Brown flere hospitals-relaterede opdateringer og skanningsbilleder, og Benita og Mark Cutter troede derfor, at alt var, som det skulle være.

Se også: Kamilla: De sendte mine personlige oplysninger til en fremmed

Men en dag fik de den forfærdelige nyhed, at Samantha Brown havde været involveret i et biluheld, som havde kostet det ufødte barn livet. Sammen med den besked fik parret også tilsendt et billede af, hvad der lignede et dødt barn.

Men kort efter den tragiske melding begyndte Mark Cutter at blive mistænkelig – specielt fordi billedet af deres døde søn snarere så ud til at sove end at være død. Han nærstuderede samtlige billeder, de havde modtaget fra Samantha Brown, og opdagede, at de stammede fra billedbureauet Getty.

Se også: Frygtet virus når USA: Angriber spædbørns hjerner

Derfra stod det meget hurtigt klart, at parret var blevet taget godt og grundigt ved næsen af deres rugemor – som aldrig havde været gravid i første omgang.

Samantha Brown og hendes daværende partner, 44-årige Karen Galeshan blev meldt og sigtet for det omfattende svindelnummer, men for sidstnævnte blev sigtelsen droppet i retten i marts 2015, hvor hun blandt andet sagde:

- At tænke sig, at hun løj for det par, og fortalte dem, at deres baby var død – jeg væmmes ved det. Jeg har ingen anelse om, hvad der gik gennem hendes hoved, jeg forstår ikke, hvad hun tænkte på. Jeg synes, at det hun gjorde, var meget ondt.

Se også: 42-årig tv-vært: Hov, jeg er gravid

Fredag i sidste uge stod Samantha Brown igen foran dommeren, hvor hun tilstod at have bedraget hr. og fru Cutter og dermed franarret dem næsten 80.000 kroner udover drømmen om at få et barn. Den 25-åriges dom er blevet udskudt og bliver først afgjort 12. februar.

1 kommentar
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere