Skud-foto vækker harme: Her dræber betjent nøgen mand

Politiet offentliggør bodycam-fotografier med fatal nedskydning af sort lærer og sikkerhedsvagt i USA

Her rammer betjenten den desperate, splitternøgne Marcus-David Peters med skarpe skud. Politiet har nu offentliggjort bodycam-optagelser af det kontroversielle skuddrab 14. maj i år i Richmond, USA. Foto: AP.
Her rammer betjenten den desperate, splitternøgne Marcus-David Peters med skarpe skud. Politiet har nu offentliggjort bodycam-optagelser af det kontroversielle skuddrab 14. maj i år i Richmond, USA. Foto: AP.

Marcus-David Peters var rasende og ude af sig selv. Han var ubevæbnet, og han var splitternøgen.

Det viser nye bodycam-billeder af en erfaren politibetjents fatale nedskydning af den sorte, 24 årige biologi-lærer i sekunderne før og efter deres dramatiske konfrontation for to uger siden på en stor indfaldsvej til byen Richmond i USA.

En smilende Marcus-David Peters sammen med sin søster, Princess. Hun er rystet over politiets detaljerede optagelser med de sidste dramatiske sekunder af sin brors liv. Foto: AP.
En smilende Marcus-David Peters sammen med sin søster, Princess. Hun er rystet over politiets detaljerede optagelser med de sidste dramatiske sekunder af sin brors liv. Foto: AP.
 

Ledelsen i Richmond Police har valgt at offentliggøre fotografierne i håb om at afmystificere, hvad der skete, og måske lægge en midlertidig dæmper på fortroppen af vrede kritikere på de sociale medier efter de senere års bølge af kontroversielle politidrab på sorte, ubevæbnede mænd i USA.

Men den strategi ser ikke ud til at lykkes.

Søster: Politiet beskytter sig selv
Den dræbtes søster, Princess Blanding, har på en pressekonference reageret med vantro og vrede ved synet af sin bror, som hun i situationen og overfor Associated Press (AP) beskriver som 'klart nødlidende' og 'hjælpeløs'.

- Hele situationen får mig til at spørge: Hvem er politiet trænet til at hjælpe? Hvem gør de tjeneste for, og hvem beskytter de? Sig selv?

Det er nogle af de spørgsmål, Princess Blanding stiller sig selv og resten af den amerikanske befolkning.

Det samme gør utallige støtter på de sociale medier. På den anden side står politichefen Alfred Durham, som i forbindelse med billedernes offentliggørelse fredag kraftigt opfordrede amerikanerne til at give efterforskerne ro og tid til at undersøge den spegede drabssag.

Her løber en nøgen Marcus-David Peters hen til sin bil på Interstate 95 i Richmond. Det er uklart, hvorfor han pludselig optrådte psykisk ustabilt og uden tøj. Foto: AP.
Her løber en nøgen Marcus-David Peters hen til sin bil på Interstate 95 i Richmond. Det er uklart, hvorfor han pludselig optrådte psykisk ustabilt og uden tøj. Foto: AP.
 

Skuddramaet udspillede sig i fuldt dagslys i den sene eftermiddags-trafik på Interstate 95. Marcus-David Peters standsede ifølge AP sin bil i foran det hotel, hvor han er sikkerhedsvagt på deltid.

Ramte flere biler på vejen
Bodycam-billederne bekræfter, at Marcus-David Peters var påklædt, da han ankom til hotellet, men splitternøgen, da han kort efter igen forlod det og trådte på speederen i sit køretøj.

Se også: Ny rapport: Politifolk skød Stephon i ryggen

Ikke mange meter nede ad vejen, så betjenten, Michael Nyantakyi, som også er afro-amerikaner, Peters kollidere med en eller flere andre biler, hvorefter han i al hast kørte videre.

Michael Nyantakyis patruljevogn indhentede flugtbilisten, der spontant steg ud og blev strejfet af en tredje bil i den tætte trafik. Betjenten råbte, at han skulle vende tilbage og sætte sig til rette i sin bils førersæde.

I første omgang forsøgte betjenten, Michael Nyantakyi at affyre en gul strømpistol for at passivisere den ubevæbnede, men tydeligt uligevægtige Marcus-David Peters. Det virkede tilsyneladende ikke. Foto: AP.
I første omgang forsøgte betjenten, Michael Nyantakyi at affyre en gul strømpistol for at passivisere den ubevæbnede, men tydeligt uligevægtige Marcus-David Peters. Det virkede tilsyneladende ikke. Foto: AP.

På politiets video-optagelser kan man høre betjenten sige 'manden virker mentalt ustabil'. Betjenten pegede sin strømpistol mod Peters, som langsomt nærmede sig og truede med at slå Michael Nyantakyi ihjel, hvis han ikke lagde våbnet fra sig.

Betjent er sendt på orlov
Det fik betjenten til at affyre strømpistolen. Men det havde tilsyneladende ingen virkning. Marcus-David Peters reagerede ikke.

Derefter er de optagelserne slørede, men AP's reporter noterer sig, at der på lydsiden kan høres to skarpe skud.

Skuddene ramte Marcus-David Peters og virkede dødbringende. Han blev få timer senere erklæret død på et nærliggende sygehus.

Politiets efterforskning melder ikke noget om, hvad der skete med Marcus-David Peters på hotellet, og hvorfor han forlod det nøgen og tydeligvis var ude af sig selv. Det er også uklart, om strømpistolen rent faktisk virkede.

Marcus-David Peters bliver her ramt af skud. Hans familie har svært ved at forstå, at betjentens handlinger i situationen var berettigede. Foto: AP
Marcus-David Peters bliver her ramt af skud. Hans familie har svært ved at forstå, at betjentens handlinger i situationen var berettigede. Foto: AP
 

Michael Nyantakyi er sendt på orlov, mens politiet efterforsker, om Marcus-David Peters var en reel, livsfarlig trussel, og om betjentens affekt-handlinger i situationen var berretigede.

Den dræbtes familie, kolleger og venner har på det kraftigste dementeret, at Marcus-David Peters skulle have en psykologisk diagnose.

Men overfor AP er hans søster, Princess Blanding, fortørnet over, at han i de fatale minutter på Interstate 95 ikke modtog den hjælp og forståelse, som han tydeligvis behøvede.

De syv hovedpersoner i en af historiens størte politiskandaler i USA. For oven er det Daniel Hersl, Evodio Hendrix, Jemell Rayam og Marcus Taylor. I nederste række er det Maurice Ward og Momodu Gando og hele gruppens chef Wayne Jenkins. Foto: AP/Baltimore Police Departement. Krimi De skulle redde byen: Elitekorps bar på dyster hemmelighed

285 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere