Skudt helt forbi: 200.000 rødkål foræres væk

Grøntsagsavler fra Assens har 200.000 rødkål i overskud

Så mange rødkål kan du hente. Video: TV2 Fyn

Grøntsagsavler Jacob Jacobsen er brændt inde med knap 200.000 rødkål. Hvis ikke de afhentes, pløjes de ned i marken.

Det skriver TV2 Fyn.

Rødkålene er forsøgt solgt uden held.

- Vi har så mange stående, at vi skal smide dem ud nu. Vi vil gerne forære dem væk, hvis der kommer nogen og henter dem. Men det er nok lidt svært at få givet så mange væk, fortæller Jacob Jacobsen.

Rødkålene fejler ingenting og befinder sig i trækasser på Torup Bakkegåard og Orelund i Assens.

Jacob Jacobsen har tidligere år haft mangel på kål. I år havde han derfor skruet op for produktionen, men han erkender at have skudt forbi målet.

Se indslaget med Jacob Jensen over artiklen.