Skuespiller blev kidnappet af Nordkorea: Nu er hun død

Den sydkoreanske kvinde Choi Eun-hee var engang en ikonisk skuespiller i sit hjemland. Men så blev hun kidnappet af Nordkorea

Sådan så Choi Eun-hee ud i 2006. Foto: AP
Sådan så Choi Eun-hee ud i 2006. Foto: AP

Den engang ikoniske skuespillerinde Choi Eun-hee er død

Det oplyser hendes søn til nyhedsbureauet Yonhap.

- Min mor døde på hospitalet, da hun var indlagt i dialyse, fortæller Shin Jeong-gyun om sin mor.

Den sydkoreanske skuespiller blev 91 år gammel, og hun har ikke levet et helt almindeligt liv. Mildest talt.

Allerede som 21-årige lavede hun sin første film, og i over 30 år var hun en af Sydkoreas mest kendte skuespillere med over 130 film på cv'et. Men i slutningen af 1970'erne krakelerede glansbilledet, og det endte med at gå helt galt.

Choi Eun-hee var gift med filmskaberen Shin Sang-ok, men de endte med at blive skilt i 1978.

Senere samme år drog hun til Hong Kong på forretningsrejse. Og det skulle senere vise sig at ændre hendes liv.

Skuespilleren blev kidnappet af en hemmelig agent fra det nordkoreanske regime, og hun blev tvunget til at lave film for Kim Jong-il.

Her boede hun i otte år i en stærkt bevogtet kæmpe villa, inden hun flygtede tilbage til USA i 1986. Nordkorea gav hende lov til at promovere sine film i Wien, men i stedet for at vende tilbage søgte hun asyl på den amerikanske ambassade.

I dag påstår Nordkorea fortsat, at skuespillerinden selv valgte at flytte til Nordkorea.

Mest læste
Seneste
Mest læste
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen