Skulle med dødsfly: Blev reddet af pas

Lørdag styrtede et fly ned i Rusland, hvor alle om bord omkom. Inden flyets afgang mistede en passager sit pas. Det reddede hans liv

En ansat ved det russiske ministerium står ved siden af resterne fra flyet, der natten til lørdag styrtede ned. Foto: AP
En ansat ved det russiske ministerium står ved siden af resterne fra flyet, der natten til lørdag styrtede ned. Foto: AP

Ifølge en russisk rejsearrangør skulle en mand have været om bord på flyet, som lørdag styrtede ned i Rusland. Men manden havde mistet sit pas, og det skulle vise sig at redde hans liv. Det skriver det norske medie VG.

Folk sætter blomster ved lufthavnen, hvor flyet styrtede ned. Foto: VALERY MATYTSIN
Folk sætter blomster ved lufthavnen, hvor flyet styrtede ned. Foto: VALERY MATYTSIN
 

Held i uheld
Det russiske rejsebureau Art-Tur havde to ægtepar, der skulle med flyet fra FlyDubai, der skulle være landet i lufthavnen i den sydvestlige del af Rusland, men som i stedet styrtede ned. Det fortæller direktøren for Art-Tur, Dmitrij Arutjunov, til nyhedsbureauet Interfax.

- En af mændene havde mistet sit pas før afrejsen fra Rostov og måtte blive hjemme, siger Dmitrij Arutjunov.

Den ene mand måtte altså blive hjemme, mens han vinkede farvel til sin kone og et vennepar. De endte altså blandt de i alt 62, der styrtede i døden med det skæbnesvangre fly.

Alle om bord på flyet fra Fly Dubai omkom. Foto: VALERY MATYTSIN
Alle om bord på flyet fra Fly Dubai omkom. Foto: VALERY MATYTSIN
 

Flystyrtet skete angiveligt ved en fejl i cockpittet, men man kender endnu ikke detaljerne omkring styrtet, der kostede 62 mennesker livet.

Flystyrtet blev fanget af dette overvågningskamera. (Video: AP)

17 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere