Skulle være så godt - men nyt rejsekort mister vigtig funktion

Det bliver mere besværligt at rejse flere sammen, hvis du vælger Pendler kombi-kort

Her kan du se, hvad de forskellige rejsekort har af muligheder og begræsninger. Grafik: Rejsekort.dk
Her kan du se, hvad de forskellige rejsekort har af muligheder og begræsninger. Grafik: Rejsekort.dk

1. juni kunne også sjællandske rejsende tage et længe ventet pendlerkort i brug.

Pendler kombi hedder kortet, der gør det muligt at lægge et periodekort sammen med sit personlige rejsekort.

Fordelen ved det nye kort er, at hvor det hidtidige pendlerkort begrænsede kunderne til at rejse inden for de forudbetalte zoner, så kan du med det nye kort rejse uden for zonerne.

Kortet beregner i disse tilfælde, hvor meget ekstra du skal betale.

Se også: Hjælper pendlerne: Nu får rejsekortet en 'storebror' på Sjælland

Movia: Bliver ikke ændret
Problemet er bare, at kortet har mistet en væsentlig funktion, som et normalt rejsekort har: at du kan tjekke flere ind.

Det betyder, at du er nødt til at investere i et separat rejsekort eller betale en dyr ekstra billet, når du skal have ungerne, en cykel eller en hund med på rejsen.

Ifølge Movia er der p.t. ingen planer om at levere en teknisk løsning, så Pendler kombi-kortet også kan bruges til at tjekke andre rejsende ind.

Sådan bruger du det nye Pendlerkort kombi

Selv om du for eksempel har betalt for at kunne køre i zone 1 og 2 i København med dit Pendlerkort kombi, skal du tjekke ind og ud, helt som du allerede kender det med rejsekortet.

Rejser du uden for pendlerzonen, vil det automatisk blive beregnet, hvor meget ekstra du skal betale.

Har du alene et grønt Pendlerkort, kan du som nu nøjes med at tjekke ind, når du stiger ind i en bus. Det er ikke et krav, at du tjekker ud af bussen eller ind/ud i S-toget med et pendlerkort uden rejsekort-funktion.

Har du et normalt rejsekort uden pendler-funktioner, skal du fortsætte med at bruge det, som du gør i dag.

Kilde: Movia

Tilbage i 2014 var der stor utilfredshed med det lille kort

44 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere