Skybrud og solstrejf: Sådan bliver vejret næste uge

En koldfront fra øst og en varmfront fra vest vil skabe ustadigt vejr i næste uge

Her fortæller DMI, hvordan vejret vil blive i weekenden

Efter en weekend med høj sol og varme temperaturer, bliver næste uges vejr noget mere ustadigt.

Det fortæller Thyge Rasmussen, der er vagtchef hos DMI.

- I næste uge får vi et noget omskifteligt vejr, der gentagende gange vil veksle mellem sol og regn, fortæller vagtchefen til Ekstra Bladet.

Varm start på ugen
Weekendens gode vejr vil fortsætte ind i starten af næste uge, men da en koldfront fra øst rammer Danmark, vil det ustadige vejr begynde.

- Vi har en varmfront fra vest og en koldfront fra øst, der vil ramle ind i hinanden mandag. Det vil betyde, at der er risiko for, at der kommer kraftige, lokale byger og torden, fortæller Thyge Rasmussen.

Tirsdag kommer generelt til at være mere våd end mandagen, og der vil stadigvæk være risiko for lokale byger, som kan ende som skybrud.

Det dårlige vejr fortsætter natten til onsdag, men det vil højst sandsynligt klare op i løbet af morgenen.

- Der er selvfølgelig stadigvæk risiko for lokale byger, men der ser generelt ud til, at vi vil få en tør valgdag, fortæller vagtchefen.

Skifter hver dag
Det omskiftelige vejr vil fortsætte ugen ud, som konstant vil skifte mellem høje temperaturer og sol, og skybrud med risiko for torden.

- Vejret kommer til at skifte meget. Først vil vi have en dag, der ser overvejende solrig ud, hvorefter vi vil få en dag, der ser overvejende våd ud med risiko for både torden og skybrud, fortæller Thyge Rasmussen.

Så hvis man vil være sikker på at få nydt det gode vejr, så er det bedst at få gjort i weekenden.

59 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere