Skybrud på vej: Her bliver det værst

Nyd varmen, så længe den varer, for regn og torden ruller ind over landet senere på dagen

DMI giver dig her en vejrprognose over de kommende uger

Flere steder i landet vil i løbet af onsdagen opleve temperaturer, der nærmer sig de 30 grader.

Sådan lyder meldingen fra DMI til Ekstra Bladet onsdag morgen.

- Det bliver en giftig cocktail af varme, sol og byger i dag. Her til morgen skal vi lige have nogle regn- og tordenbyger til at dø ud, men når det er sket, forventer jeg, der bliver en del sol med mest sol i den sydøstlige del af landet, siger vagthavende meteorolog ved DMI, Claus Larsen.

Når solen for alvor får magt i løbet af formiddagstimerne, vil temperaturerne stige mest i Sønderjylland, omkring Fyn og på Vestsjælland.

Her forventer DMI, at termometret i løbet af dagen vil ramme omkring de 30 grader.

Resten af landet kan man forvente lidt lavere temperaturer på omkring 25 grader.

Risiko for skybrud
Det gælder dog om at nyde varmen og ikke mindst tørvejret, så længe det varer.

- I løbet af eftermiddagen kommer der en del regn- og tordenbyger, og der er risiko for skybrud. Det er hovedsageligt i Jylland.

- Det kan lokalt blive voldsomt, oplyser Claus Larsen.

I løbet af aftenen og natten vil det brede sig til hele landet. Kun Bornholm går fri.

- Det bliver starten på, at vi får en køligere periode, hvor vi ligger omkring de 20 grader, men til gengæld bliver det mere tørt. Det skyldes, at vi får mere højtrykspræget vejr, siger Claus Larsen.

DMI varsler klokken 10.36 risiko for skybrud over den vestlige el af Danmark. Foto: DMI
DMI varsler klokken 10.36 risiko for skybrud over den vestlige el af Danmark. Foto: DMI
 

138 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere