Skytte-team klar

Zoo har en beredskabsplan samt et skytteteam klar, hvis der skulle ske noget i haven. Teamet har tidligere været i aktion

Der er forskel på de to pandaers personlighed. Hør nærmere om det her fra dyrepasser Rasmus Bak Pedersen. Video/redigering: Jonas Olufson/Martin Lorentsen

Onsdag formiddag fik den samlede danske verdenspresse for første gang adgang til Zoologisk Haves nye pandaanlæg, hvor de kinesiske superstjerner Mao Sun og Xing Er blev vist frem i det nye pandaanlæg, som er designet af arkitektgruppen Bjarke Ingels.

Fremvisningen skete få timer før det officielle Danmark med dronning Margrethe i spidsen onsdag aften officielt indvier panda-paladset, vis beboere man de seneste ni år har arbejdet på at få til landet.

Men selvom de små bjørne ser søde ud fra afstand og 99 procent af tiden lever af bambus, er de langt fra ufarlige.

Samfund - 11. apr. 2019 - kl. 08:50 Zoo hyrer private vagter

Skytteteam klar
Derfor har Zoologisk Have også en plan klar, hvis det utænkelige skulle ske: at en person skulle ende nede det 160 millioner kroner dyre pandaanlæg.

Det fortæller Rasmus Bak Pedersen, der er en del af det team af dyrepassere, der skal passe på det dyre kinesiske udlån.

- Vi har en beredskabsplan klar. Både hvis pandaerne skulle have brug for det medicinsk, men også hvis der skulle ske noget uforudset. Så har vi blandt andet et skytteteam klar, siger Rasmus Bak Pedersen.

Skytteteamet var senest i aktion i december 2015, da en 28-årig litauisk mand sprang ned i havens isbjørneanlæg.

Dyrepasser Rasmus Bak Pedersen foran Xing Ers side af panda-anlægget. Foto: Jonas Olufson
Dyrepasser Rasmus Bak Pedersen foran Xing Ers side af panda-anlægget. Foto: Jonas Olufson
 

Ædedolkene fra øst

Det er nogle glubske små bæster Zoo er blevet hjem for.

Pandaerne spiser 12-16 timer i døgnet. Den store han Xing Er kan fortære op mod 40 kg bambus i døgnet.

Ifølge kurator Flemming Nielsen er der så lidt næring i bambussen, at pandaen spiser, for at kunne spise. Resten af tiden sover den.

For at kunne følge med har Zoo derfor fået anlagt en bambus mark ved Vordingborg.

Marken fylder fem hektar, men allerede nu planlægger man at udvide den.

Kilder: ZOOs PANDA, zoolog Mikkel Stelvig 

Isbjørn skudt
Her gik den store isbjørnehan Ivan rundt.

Under to minutter senere var skytteteamet på plads. Her blev der affyret to varselsskud og fire gummikugler mod Ivan, samtidig med der blev råbt af isbjørnen.

Den 28-årige litauiske mand slap med livet i behold, men var Ivan gået til angreb, var skytteteamet blevet tvunget til at skyde med skarpt, oplyste Zoos direktør Steffen Stræde tilbage i 2015.

Mao Sun inspicerer sit nye hjem. Hunnen er genert og skal vende sig til det nye anlæg. Foto: Jonas Olufson
Mao Sun inspicerer sit nye hjem. Hunnen er genert og skal vende sig til det nye anlæg. Foto: Jonas Olufson
 

Panda-træning
Pandaerne er dog ikke så farlige som isbjørnene. Derfor vil Zoo forsøge at træne Mao Sun og Xing Er så dyrepasserne og dyrelægerne kan komme tæt på dem, når der er behov for det.

- Vi kommer til at træne dem til at kunne åbne munden, lægge sig på ryggen og lignende, så vi lettere og mere skånsomt kan tilse dem, hvis de har for eksempel har behov for en dyrlæge, siger zoolog Mikkel Stelvig.

- Så er vi fri for at bedøve dem, tilføjer han.

De kommende seks måneder vil kinesiske dyrepassere arbejde samme med deres danske kollegaer om at få de store bjørne til at falde til i deres nye hjem.

500 kilo bambus i madpakken

Den fjerde april lander to kinesiske pandaer i Københavns Lufthavn.

På den ni og en halv time lange flyvetur med SAS-flyet mod København medbringer de to pandaer en madpakke med på 500 kilo bambus.

Pandaerne udlånes mod betaling på cirka en million dollars årligt af kineserne som en slags gestus over for Danmark.

De får til huse i et splinternyt pandaanlæg i Zoologisk Have i København til en pris på 160 millioner kroner.

10. april er der gallaåbning med deltagelse af dronning Margrethe og andre æresgæster. Kronprinsesse Mary vil også deltage, da hun netop mandag er udnævnt som protektor for Zoo.

Først fra 11. april kan havens betalende gæster se de sort-hvide bjørne i deres nye omgivelser.

Pandaerne hedder Mao Sun og Xing Er.

Mao Sun er en femårig hunpanda på 113 kilo. Hendes fremtidige bonkammerat Xing Er er en seks år gammel han og vejer 114 kilo. 

Pandaer kan blive op til 30 år gamle.

Kilde: Ritzau

36 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere