Slår alarm: Supermarked tilbagekalder ost med E.coli

Supermarkedskæden Lidl tilbagekalder hvidskimmeloste efter fund af E.coli-bakterier

Der er fundet E.coli i produktet Milbona Fransk hvidskimmelost. Foto: Lidl
Der er fundet E.coli i produktet Milbona Fransk hvidskimmelost. Foto: Lidl

Lidl tilbagekalder oste af mærket Milbona Fransk hvidskimmelost ca. 100 g, da den diarré-forårsagende E.coli-bakterie er påvist i produktet.

Det oplyser Lidl i pressemeddelelse.

Tilbagekaldelsen sker efter en egenkontrol hos producenten Jermi Käsewerk har vist, at der er E.coli i produktet.

- Producentens egenkontrol har påvist vero-toxin-dannende E.coli i produktet, som kan medføre en sundhedsrisiko, og kunder bør ikke anvende produktet. Risiko ved indtagelse kan være diarrésygdomme. Særlige persongrupper (babyer, små børn, ældre og personer med dårlig immunfunktion) kan udvikle svære sygdomsforløb. skriver Lidl i pressemeddelelsen.

Tilbagekaldelsen gælder udelukkende produkter med følgende holdbarheds- og lot-numre. Foto: Lidl.
Tilbagekaldelsen gælder udelukkende produkter med følgende holdbarheds- og lot-numre. Foto: Lidl.

De coli-befængte oste er solgt på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, og gælder oste, der har samme holdbarhedsdatoer og lot-numre, der er angivet i billedet ovenfor.

-  Kunderne opfordres til at kassere produktet eller levere produktet tilbage til nærmeste Lidl-butik, hvor beløbet refunderes, også uden forevisning af kassebon, oplyser Lidl.

 

1 af 2 Foto: Ritzau Scanpix
2 af 2 Der er fundet E.coli i produktet Milbona Fransk hvidskimmelost. Foto: Lidl
94 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere