Slagter anklages for racisme: ’Spis bacon og undgå at blive selvmordsbomber’

En lokal slagter blev voldsomt upopulær på grund af et skilt, hvor han kæder bacon sammen med selvmordsbombere

Selvom slagter Jeff Rapleyhurtigt fjernede dette skilt fra sin butik, levede det sit eget liv på de sociale medier. Han afviser at være racist.
Selvom slagter Jeff Rapleyhurtigt fjernede dette skilt fra sin butik, levede det sit eget liv på de sociale medier. Han afviser at være racist.

’At spise to skiver af Rapley’s prisvindende til morgenmad reducerer din chance for at blive selvmordsbomber med 100 procent’

Sådan står der på et skilt hos den lokale slagter Rapley’s Midtown Quality Meats i Narooma i Australien, og det har nu resulteret i en regulær shitstorm.

Ikke lang tid før, at butikkens ejer, Jeff Rapley, havde hængt det kontroversielle skilt op, blev et billede af det lagt op på de sociale medier. Den fysiske udgave blev taget ned efter kort tid, da en kunde havde henvendt sig hos Jeff Rapley og klaget over ordlyden. Men da var billedet allerede gået viralt sammen med et hav af anklager for racisme. Det skriver Narooma News.

Ejeren afviser blankt, at han skulle have hængt skiltet op for at støde nogen, og understreger, at han ikke nævnte nogen bestemte religioner.

- Jeg er bestemt ikke racist, og det var ikke min mening at støde nogen, siger Jeff Rapley til det lokale medie, som også skriver, at slagterens bacon-salg siden er steget så meget, at han næsten er løbet tør.

I april kom en dansk forening i strid modvind, da de foreslog at lægge en grøn afgift på røde bøffer. Flere af Nationens læsere gættede på, at manden bag forslaget var vegetar. Og ganske rigtigt...

123 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere