Annonce:
Annonce:

Slagtere advarer om 'veganer-vold': Flere butikker angrebet af aktivister

Franske slagtere føler sig truet og intimideret af ekstreme veganer-aktivister, der smadrer og overmaler deres forretninger

Slagtere i særligt én fransk region oplever, at veganere begår hærværk mod deres forretninger. Foto: All Over Press
Slagtere i særligt én fransk region oplever, at veganere begår hærværk mod deres forretninger. Foto: All Over Press
Annonce:
Følg Samfund

Flere slagtere i Lille, den største by i den franske region Hauts-de-France, har i den seneste tid oplevet, at deres butikker har fået smadret ruder og er blevet overmalet med kunstigt blod.

Det har nu fået formanden for den franske slagter-organisation CFBCT, Jean-Francois Guihard, til at bede den franske indenrigsminister, Gérard Collomb, om ekstra beskyttelse til de udsatte slagtere.

Det skriver blandt andre det franske medie 20 minutes.

'Vi regner med jeres service og med hele regeringens støtte til hurtigst muligt at stoppe  den fysiske, den verbale og den moralske vold', skriver Guihard i et brev dateret den 22. juni, som nyhedsbrevet AFP har læst.

'Stop Specisme'
I den skriftlige henvendelse lyder det også, at organisationen på vegne af Frankrigs 18.000 slagtere er bekymret over den måde, veganske aktivister 'ønsker at pålægge den brede del af befolkningen deres livsstil'.

Annonce:

Billeder af flere angreb mod slagter- og charcuterie-forretninger florerer lige nu på de sociale medier, og viser hvor omfattende, hærværket mod de franske kød-forhandlere er. Eksempelvis er forretningen ’3 Coqs’ blevet overmalet med rød graffiti, med teksten 'Stop Specisme' – formentlig en variant af begrebet 'speciecisme', som ofte bruges af dyrerettighedsaktivister, der finder det racemæssigt diskriminerende at dræbe bestemte dyr for at få kød på tallerkenen.

De er kriminelle
Regionsminister i Hauts-de-France, Xavier Bertrand, skrev i maj på Twitter, at folk, som vandaliserer slagtere ikke er aktivister, men kriminelle. Derfor skal de ifølge ham retsforfølges.

Frankrig, som ellers traditionelt er et stort kødspiser-land, har de seneste år oplevet en ændring i madvanerne blandt befolkningen. Vegetarer og veganere har vundet større indpas, hvilket ifølge Daily Mail har ført til et faldende kødsalg, blandt andet anført af den franske skuespiller-stjerne Brigitte Bardot, som har startet sin egen dyrerettigheds-organisation.

I marts måned blev en fransk veganer retsforfulgt på grund af en Facebook-kommentar om en slagter i et supermarked, som døde i et terror-angreb.

'I er chokerede over, at en morder er blevet dræbt af en terrorist. Ikke mig. Jeg har ingen medfølelse for ham, det er retfærdighed', lød beskeden fra aktivisten, der kaldte sig 'Myriam'.

Se også, hvordan en britisk slagter havde et snedigt svar i ærmet, da veganere stillede sig op i en bizar protest foran hans forretning.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bar røv - eller vi betaler 143 milliarder
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: