Annonce:
Annonce:

Slagtet af kriser: Lukker og slukker efter 133 år

Prins Henrik var fast kunde i Slagter Kruse i Tved på Djursland, der i dag har drejet nøglen rundt

Annonce:
Følg Samfund

Slagter Kruse i Tved på Mols har leveret kød siden 1889, hvor N.P. Kruse startede slagterforretningen.

Jeppe Kynde Solgaard og Paula Weigel, der har forpagtet Slagter Kruse siden oktober 2021, har nu erklæret slagterbiksen konkurs.

Det skriver de på Facebook.

'Med blødende hjerte må vi desværre begære os selv konkurs, vi er dybt taknemmelige for alt, vi har lært på godt og ondt, det er absolut noget vi kan tage med videre i livet', skriver de.

Krise på krise
Pengene er sluppet op, og det skyldes især den skyhøje inflation, energikrise og dyre renoveringer af butikken, siger Jeppe Kynde Solgaard til TV 2 Østjylland.

- Vi har stået i de samme ting, som mange andre har i denne tid. Og nu vil vi gerne stoppe, mens legen er god.

Annonce:

- Det har været nogle turbulente dage, og det er aldrig rart at skulle informere personale, kunder og dem, vi forpagter butikken af. Der er nogle, man kommer til at såre og gøre kede af det, siger han.

Flere kunder har ifølge TV 2 Østjylland forsøgt at række ud til parret med en økonomisk håndsrækning, men det har de afvist.

Parret har været meget beæret over interessen, men har ikke bidt på. Samtidig venter en familieforøgelse, hvorfor parret altså nu endegyldigt har vinket farvel til slagterforretningen.

'Et særligt tak til familien Kruse for den enestående mulighed og støtte. Nu glæder vi også til at have tid til at være vores lille familie og sigte mod nye drømme, skriver parret på Facebook.

Kendisslagter
Slagter Kruse har ifølge TV 2 Østjylland leveret skovgrise og molskvæg til Torvehallerne i København.

Og når dronning Margrethe var på besøg på Marselisborg, så Prins Henrik sit snit til at slå et smut forbi slagteren.

Også TV 2-forsangeren, Steffen Brandt, har været trofast kunde. Han har blandt andet leveret små rim, der er sat op i forretningen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
De har fået nok af Løkke
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: