Slangefangere redder pyton dækket af 511 flåter

Slangen Nike blev fundet i en swimmingpool hvor den formentlig havde forsøgt at drukne de hundredevis af flåter, der havde suget sig fast

Slangen 'Nike' har nu fået fjernet alle 511 flåter. Foto: Goald Coast and Brisbane Snake Catcher
Slangen 'Nike' har nu fået fjernet alle 511 flåter. Foto: Goald Coast and Brisbane Snake Catcher

Dyrlæger har fjernet 511 flåter fra en pytonslange, der blev fundet af et hold slangefangere i Queensland, Australien.

Det fortæller slangefanger Tony Harrison til BBC.

Fangerne fandt nærmere bestemt slangen i en swimmingpool i en baghave, hvor de var blevet kaldt ud, fordi man mente, slangen var syg.

Han gætter på, at slangen, som nu har fået navnet Nike, havde forsøgt at drukne de mange flåter i poolen.

- Hele dens hoved var hævet, og den var fuldstændigt overvældet af flåterne, der avlede på ham, siger Tony Harrison. Han fortæller, at det føltes som 'at holde en pose glaskugler' at fjerne pytonslangen.

Ifølge professor Bryan Fry fra University, som BBC også har talt med, er det ikke ualmindeligt, at skovflåter og parasitter sætter sig på slanger i det fri. Men et så stort antal flåter tyder på, at slangen havde en sygdom, som muligvis kan være forårsaget af den ekstreme hede og tørke, der lige nu hærger i Australien.

- Jeg tvivler på, at den ville have overlevet, hvis den ikke var blevet taget med og var blevet behandlet, siger Bryan Fry.

Tony Harrison lagde i går et billede op af Nike på Facebook-siden Gold Coast and Brisbane Snake Catcher.

Siden har han flere gange opdateret siden med nyt om slangens behandlingen. I det seneste lyder det, at slangen har fået det meget bedre efter at være blevet behandlet for en infektion.

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen