Det er ikke kun på de store linjer, at præsident Trump for tiden forsøger at slette sporene efter Barack Obama.
Også i det helt nære - præsidentens ovale kontor - har Trump sat dybe fingeraftryk.
Det er dog et af de områder, hvor forskellige præsidenter, herunder Obama, har deres særlige smag, som kontoret indrettes efter.
Så når en præsident flytter ud, går der kun få timer, før den nye og hans smag flytter ind.
Se også: Trump inviteret på statsbesøg af Dronning Elizabeth
Vil have guld på gardinerne
Den mest tydelige forandring er gardinerne, der er gået fra rødlige til guld, som er farven, Trump elsker mest. På gulvet er tæppet, som Obama valgte, skiftet ud til en anden nuance og design, som stammer tilbage fra Reagans tid.
På et område har præsidenterne dog ganske ens smag: skrivebordet.
Resolute Desk, som bordet hedder, er brugt af talrige præsidenter gennem tiden. Det imponerende bord er bygget og udskåret af træ fra det britiske skib HMS Resolute, der havde sine velmagtsdage tilbage i 1800-tallet.
Og bordet har da også fået lov til at blive af præsident Trump.
Zuckerberg til Trump: Nu er du gået over stregen
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.