Slut med det grønne: McDonald's dropper menu

Efter 13 år på menukortet bliver salaten nu droppet hos fastfood-kæden, fordi den ikke får mundvandet til at flyde hos danskerne

Burgerne bliver - heldigvis vil nogen sige - på menuen (Foto: AP)
Burgerne bliver - heldigvis vil nogen sige - på menuen (Foto: AP)

Den knaser, den er grøn, og dressingen får den til at glinse. Det er dog ikke nok for de fastfood-elskende danskere, som besøger McDonald's.

Derfor har burgerkæden valgt at droppe salaten, fordi den er alt for upopulær hos danskerne. Det bekræfter pressechef i McDonald's, Pia Tobberup, over for Politiken.

- Vi beholder kun produkter, vi kan sælge, og som danskerne kan lide. Cæsarsalaten har aldrig rigtig fanget danskernes interesse, siger Pia Tobberup til Politiken om salaten, der ellers har 13 år på bagen i Danmark.

Roligt farvel
Til dem, der nu tænker, at de skal skynde sig ned og have en sidste cæsar-fætter med parmesan og croutoner, kommer her en skuffende meddelelse:

Salaten er allerede serveret for aller sidste gang. Det skete allerede i oktober uden det store tjuhej.

- Det siger måske desværre bare noget om, hvor lidt populær, salaten har været, siger Pia Tobberup til Politiken.

Æbler til de sunde
Selv om salaten nu er ude af billedet hos McDonald's, kan man stadig få lidt sprøde, grønne sager hos burgerkæden.

Der er nemlig både stadig æbler, gulerødder og klementiner på menukortet. Samtidig siger pressechefen ifølge Politiken, at de arbejder på at producere en helt ny salat til danskerne.

116 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere