Slut med influenza - kom aldrig i gang

Influenzasæsonen er slut, og det har været en ekstremt mild en af slagsen

Har du haft influenza denne vinter? Så er du en af kun 46 i Danmark. Foto: Jens Dresling
Har du haft influenza denne vinter? Så er du en af kun 46 i Danmark. Foto: Jens Dresling

Håndsprit. Afstand. Mundbind.

Alt sammen tiltag myndighederne har indført for at mindske smittespredningen med coronavirus, men tiltagene har også haft en anden effekt:

I influenzasæsonen 2020-2021 er der kun konstateret i alt 46 tilfælde af influenza.

Det skriver Statens Serum Institut i deres influenzanyhedsbrev.

Kom aldrig i gang
Til sammenligning blev der i influenzasæsonen 2019-2020 konstateret 7575 influenzatilfælde.

Antallet af influenzaprøver de to sæsoner er ovenikøbet næsten ens: Sidste sæson blev der foretaget 68.530 prøver, imens der i denne influenzasæson blev foretaget lidt flere, nemlig 69.913 prøver.

Statens Serum Institut vurderer, at det netop er diverse coronatiltag, der gør, at influenzatallet i år er lavt.

Når vi ikke går på arbejde eller sender ungerne i skole, falder risikoen for at sprede influenza. Dog er det ikke kun lutter positivt, at antallet af influenzatilfælde har været så lavt.

For to uger siden advarede Statens Serum Institut nemlig om, at fordi ganske få danskere har dannet antistoffer med influenza i denne sæson, så kan næste influenzasæson blive endnu hårdere.

Mere corona
Imens Statens Serum Institut erklærer influenzasæsonen for overstået i denne omgang, har coronavirussen ikke forladt os.

Alene de sidste syv dage er der konstateret 7129 tilfælde af coronavirus, ifølge Statens Serum Instituts opgørelse.

Det seneste døgn står for 1028 af dem.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Mere og mere åbner, og vi giver dig her et lille overblik over rejserestriktionerne: