Slut med lange køer ved trafikuheld

19 nye omkørselsruter skal mindske ventetiden, når uheldet er ude på motorvejen

Vejdirektoratet, politiet og 12 kommuner håber, at køerne ved trafikuheld på motorvejene kan mindskes med nye omkørselsruter. (Foto fra vejdirektoratet.dk)
Vejdirektoratet, politiet og 12 kommuner håber, at køerne ved trafikuheld på motorvejene kan mindskes med nye omkørselsruter. (Foto fra vejdirektoratet.dk)

Det skal være slut med at holde i timelange køer, når der sker trafikuheld på motorvejen.

Køerne skal mindskes ved hjælp af 19 nye omkørselsruter over hele landet, som netop er blevet lanceret af Vejdirektoratet, politiet og 12 kommuner.

Den nye gangbro over Køge Bugt Motorvejen skal stå færdig i 2018. (Foto: Cobe, Dissing+Weitling og Cowi) Samfund 85.000 bilister får ny udsigt

- Vi vil gerne begrænse de situationer, hvor folk holder unødigt stille i kø på motorvejen på grund af uheld. Det er irriterende, og det er rigtigt dyrt for samfundet. Med omkørselsruter leder vi trafikanterne af motorvejen, uden om ulykkesstedet og tilbage på motorvejen. Og selv om man kommer på en lille omvej, så bliver forsinkelsen meget mindre. Kort sagt så bliver omvejen en genvej, udtaler Charlotte Vithen, områdechef i Vejdirektoratet, i en pressemeddelelse.

Når en omkørselsrute bliver aktiveret, meldes det ud til trafikanterne gennem trafikradio, via  Vejdirektoratets trafikinformationstjenester, eller hvis politi er til stede.

Omkørselsruterne er markeret med et skilt, der illustrerer det efterfølgende tilkørselsnummerer.

Eksempel på et skilt, der viser en omkørselsrute. (Foto fra vejdirektoratet.dk)
Eksempel på et skilt, der viser en omkørselsrute. (Foto fra vejdirektoratet.dk)

Omkørselsruterne er en udbygning af samarbejdet mellem politi, kommuner og Vejdirektoratet for at skabe endnu mere optimale forhold for trafikanterne. Indtil videre samarbejdes der også omkring planlægning og koordinering af vejarbejder og trafikinformation.

- Vi ser frem til at være med til at afprøve konceptet med omkørselsruter, og vi forventer, at det vil kunne føre til færre køer, udtaler Frank Mathiesen fra Rigspolitiet.

De grønne pletter markerer områder med omkørselsruter. De grå prikker er nuværende rastepladser. (Foto fra vejdirektoratet.dk)
De grønne pletter markerer områder med omkørselsruter. De grå prikker er nuværende rastepladser. (Foto fra vejdirektoratet.dk)

Der er i første omgang tale om et forsøg, der skal evalueres efter et år. Kampagnen skydes i gang med et event på rastepladserne Himmerland V, Skærup V, Ny Kongsted N og Kildebjerg N, hvor morgentrafikanter vil kunne få en snak og gratis kaffe.

0 kommentarer
Vis kommentarer